Af Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af Tænketanken Frej, Niels Dengsø, landmand og bestyrelsesformand i DLG, Jesper Packert Pedersen, Head of Public Affairs i Chr. Hansen, Jesper Burgaard, direktør i KMC, Carina Skovmøller, Head of Business Sustainability Nordic i Syngenta, Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi, Svend Christensen, formand for Plant Biologicals Netværket
Forhandlingerne om landbrugets pesticidforbrug er i fuld gang, og forventningen er, at der vil blive stillet krav om, at landbruget nedbringer sin brug af pesticider.
Det er en stor opgave for landbruget, når der samtidig er behov for at producere flere fødevarer i fremtiden til at brødføde den stigende verdensbefolkning. Vi satte os alligevel i efteråret for at finde frem til mulige løsninger.
På en landsturné snakkede vi med 90 landmænd, og her blev det tydeligt, at særligt fire konkrete løsninger allerede eksisterer, som kan nedbringe pesticidbelastningen samtidig med, at udbytterne forbliver høje. Fælles for de fire løsninger er, at selvom potentialerne for pesticidreduktioner er store, så forhindrer politiske rammer og lovgivning, at de tages i brug og udbredes i Danmark og i EU.
Det handler om:
• Anvendelse af CRISPR-forædling
• Brug af biostimulanter og biologiske bekæmpelsesmidler
• Udbredelse af præcisionslandbrug og robotter i landbruget
• Udbredelse af nye metoder til jordbearbejdning også kaldet Conservation Agriculture
CRISPR
Genteknologien CRISPR bliver sidestillet med GMO i EU. Det er en politisk beslutning, der medfører, at det ikke er muligt at anvende denne nye forædlingsteknologi. For lange godkendelsesprocedurer i EU til at anvende nye teknologier herunder biologiske bekæmpelsesmidler betyder, at virksomheder sælger deres produkter på andre markeder end det europæiske. Det er simpelthen for langstrakt og for dyr en proces at få dem godkendt i EU. Ligeledes er en del selvkørende robotter slet ikke tilladte at bruge i landbruget.
Svaret er naturligvis ikke en komplet lempelse af reglerne i en sådan grad, at det kan bringe vores sikkerhed og sundhed i fare. Svaret er først og fremmest at speede godkendelsesprocessen op ved at lave klare rammer og tilføre flere ressourcer til området. Helt konkret kunne man etablere en fast-track ordning, så biostimulanter, forædlingstyper eller nye teknologier, som har et markant bæredygtighedspotentiale, kom forrest i godkendelseskøen med et krav om, at de er færdigbehandlet inden for et par år.
Vi har præsenteret landmændenes løsningsforslag for politikere på tværs af de politiske partier og håber, at de vil arbejde for, at det ikke er reglerne, der bremser den grønne omstilling.
