Landbrug kan øge eksporten med 50 mia. i 2020

Hvis alle parter vil det, er der basis for en vækst på 35 procent i landbrugseksporten frem mod 2020, vurderer Vækstteam for fødevarer.

Større eksport, vækst og masser af nye arbejdspladser. Det er nøgleordene i et udkast til den rapport, Vækstteam for fødevarer skal fremlægge senere på måneden. Her vurderer vækstteamet, der har Arlas adm. direktør, Peder Tuborgh, i formandsstolen, at den danske landbrugs- og fødevareeksport i 2020 vil ligge 30-50 mia. kr. højere, end de 140 mia. kr. den ligger på i dag, og antallet af job kan vokse med 10.000-25.000.

»Hvis alle arbejder for det, kan det lade sig gøre, men man skal gribe muligheden, ellers sker det ikke,« siger Peder Tuborgh.

En sådan vækst vil være en kæmpe vitaminindsprøjtning for det danske samfund, idet landbrugs- og fødevareeksporten allerede udgør 25 procent af den samlede vareeksport.

Flere mennesker at brødføde

En vækst af de dimensioner svarer til en vækst på 20-35 procent eller en årlig vækst på 2-4 procent, hvilket ligger langt ud over eksportens udvikling de seneste otte år, hvor landbrugs- og fødevareeksporten har svinget mellem 120 og 140 mia. kr. Men i den periode har finanskrisen også været med til at holde væksten nede målt i kr., selv om landbrugsområdet har været med til at holde produktionen oppe i forhold til mange andre erhverv.

Ifølge Peder Tuborgh er en vækst på helt op til 50 mia. kr. mulig, fordi der venter en stærkt stigende efterspørgsel. Verdens befolkning forventes at stige fra de nuværende 7 mia. mennesker til 9 mia. i 2050. Samtidig forventer de, at den globale middelklasse stiger fra knap 2 mia. til næsten 5 mia. allerede i 2030, og middelklassen giver større efterspørgsel af fødevarer.

»Med de munde, der skal mættes, så skal fødevareklyngen op i de vækstrater for at bevare sin andel og position på verdenmarkedet,« siger Peder Tuborgh.

Ny holdning til tingene

En anden grund til, at Peder Tuborgh ser med optimisme på vækstmulighederne, er, at både myndigheder, virksomheder og forskningen ser muligheder i det.

»Hele klyngen trækker i samme retning nu, og sådan har det ikke altid været,« siger han.

Men det er også nødvendigt, for væksten forudsætter, at landmændene øger produktionen af kød, mælk og planteprodukter, så virksomhederne har noget at forarbejde.

Og det er nødvendigt, at der kommer gang i investeringerne både hos landmænd og i virksomheder. Det gør det nemlig også muligt at øge produktiviteten og udnytte resurserne bedre i forhold til det globale marked. Dermed kan man samtidig leve op til et andet vigtigt punkt, at produktionen bliver mere bæredygtig.

»Når man investerer i ny teknologi, bliver det også mere bæredygtigt, og der er også penge i at spare på resurserne,« siger Peder Tuborgh, der har erfaringer med det fra Arla.

13 anbefalinger

Væksteamet har formuleret 13 anbefalinger inden for fem hovedområder, der skal bane vejen frem mod vækstmålene, og som skal afleveres til politikerne senere på måneden.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle