Efter et liv med marker og dyr i fokus, mangler kvinderne nærvær.
Det starter typisk, når kvinderne bliver 50+, hvor de drømmer om mere end landbrug.
»Når kvinderne kommer op i årene, har de brugt rigtig mange år i landbruget. De har set, at der ikke er tid til ferie og privatliv. Alt drejer sig om landbruget, og det begynder de at reagere ret kraftigt på«, siger Bente Bendix, socialkonsulent i Vestjysk Landboforening.
Landmanden bruger sin tid ude ved marker og dyr, og det begynder at irritere kvinderne på et plan, hvor de tænker, om de skal noget andet. I Bente Bendix’ arbejde oplever hun ikke, at kvinderne ønsker egen bolig, ligesom Birgit Lyhr. De ønsker i stedet at blive på gården og få mere nærvær med landmanden.
»Løsningen er at få landmanden inddraget i problemstillingen. Sammen med parret begynder jeg at lede efter svar på, hvorfor konen vil noget mere. Og hvis landmanden så ikke vil ændre på noget, risikerer de, at konen trækker stikket«, siger Bente Bendix.
Det er både mænd og kvinder, der beder om hjælp, fortæller socialkonsulenten. Begge parter vil gerne finde en løsning, og der er samtalen det helt centrale.
»I de her situationer har folk faktisk ikke talt ordentligt sammen i flere år. Snakken har formentlig kun handlet om faglige landbrugsting. Så når de begynder at se og høre hinanden igen, er der håb for ægteskabet«, siger Bente Bendix.
Der er i løbet af årene opstået såkaldte erfagrupper i Landboforeningerne, hvor kvinderne har et fællesskab i at arbejde og bo på landet. Det giver kvinderne et sted, hvor de også kan drøfte ægteskabet med en landmand.
»De forstår hinanden og kan have meget gavn af hinanden, fordi de kan løfte problemerne og tale om, hvor trist det er igen at skulle undvære sommerferie«, siger Bente Bendix.
