Ejerne af danske landbrug bliver meget forskellige.
Selvejet er ikke dødt. Men det har det ikke længere helt så godt, som det har haft det.
»De fremtidige ejere af danske landbrug bliver et kludetæppe af en række forskellige ejertyper. Det bliver både danske og udenlandske ejere, det bliver private og institutionelle ejere, og det bliver både små, mellemstore, store og kæmpestore ejere.«
Det forudser Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef på Seges.
»Stigende priser og større landbrug gør det svært for nye landmænd at blive selvejere. Det er kun de færreste unge, der er i stand til at købe landbrug til 30 eller 50 mio. kr.,« siger Klaus Kaiser.
Han peger bl.a. på, at vi allerede har set en dansk pensionskasse som AP Pension, der køber landbrug og udlejer dem til unge driftsledere, der betaler en fast årlig rente for at ’låne’ landbrugene og tjene et overskud ind til sig selv, mens de kun selv skal stille med en driftskredit.
Og for nylig har de amerikanske læreres pensionskasse, TIAA, købt landbrugsjord i Polen for cirka én mia. kr. af et aktieselskab ejet af danske landmænd. TIAA er verdens største investor i landbrug og den 3. største forvalter af fast ejendom i verden.
Små private investorer
Der er også mindre investorer, der går direkte ind og skyder penge i enkeltlandbrug. Et eksempel er forretningsmanden Peter Jessen Jürgensen, der har skudt penge i Uffe Bies økologiske landbrug.
Og på næste side i denne uges LandbrugsAvisen fortæller den dansk-schweiziske formuerådgiver Jens Ohnemus om, hvordan han har specialiseret sig i at sælge en ’fuld pakke’ bestående af et dansk landbrug med både driftsleder og en gårdbestyrelse til udenlandske investorer.
»Vi ser allerede et fald i omfanget af selvejet. Og det kommer vi til at se meget mere af, når de store investorer er klar til at investere,« siger Kaiser.
Klaus Kaiser frygter ikke, at selvejet forsvinder, selvom der sker en nedtrapning. På en del landbrug vil selvejet blive afløst af medeje eller forpagtning med mulighed for senere selveje.
»Det er et stort plus, at der tilføres kapital og finansiering til landbruget. Det kommer de nye investorer med. Men man skal passe morderligt på med at fjerne landmændenes motivation, mens de er lønarbejdere.«
»Man skal tænke i at give driftslederen medejerskab eller mulighed for at overtage landbruget, hvis man skal sikre, at han yder en ekstra indsats til en forholdsvis beskeden løn. Marginalerne er ikke høje i landbruget, så der skal noget ekstra til, og det kan være udsigten til et ejerskab,« siger Klaus Kaiser.
Han forudser, at nedtrapningen af selvejet kommer til at gå forholdsvis langsomt, fordi de nye investorer uden for landbruget endnu ikke er vant til at vurdere den risiko og gevinstmulighed, der er i landbrug.
Mangler et set-up
»De nye investorer har ofte et meget ringe kendskab til landbrug. For dem er landbrug en helt ny aktivklasse, som de skal sætte sig ind i og lave et set-up, så de kan sammenligne med investeringer i for eksempel aktier, obligationer og ejendomme.«
»Men bevægelsen går i retning af, at både små, store og kæmpestore investorer sætter sig ind i landbrug. Det tager tid, før de er helt klar med deres strategi. Derfor vil hovedparten af dansk landbrug også i mange år frem være selvejet,« siger Klaus Kaiser.
