Af Torben Povlsen, formand, Centrovice
Udfordringerne for dansk landbrug hober sig op. Nogle ligger lige foran os, andre ses tydeligt i horisonten. Grøn skattereform, EU CAP 23-27 budget og vandplanperiode tre er blot nogle af udfordringerne, og opgaven bliver at sikre, at L&F har ressourcer til at levere resultater på alle de væsentlige dagsordener.
Den grønne skattereform, hvor CO2-afgifter er helt oppe på toppen af dagsordenen i bl.a. klimarådets anbefalinger, er ikke noget, jeg kan se som en farbar vej frem. Vores klimaudfordringer og målsætningen om klimaneutral produktion i 2050 skal nås uden afgiftspålægning og lækage, der vil sende produktionen og arbejdspladser til andre lande. De ønskede resultater opnås gennem forskning, innovation og fremsynethed støttet op med midler til at drive udviklingen fremad. Se f.eks. på vindmølleindustrien. Ville den sektor være, hvor den er i dag, hvis den var blevet pålagt afgifter, frem for at den blev understøttet? Det tror jeg ikke.
I »EU’s CAP 23-27 budget for landbruget« bliver mulighederne for flytning af direkte betaling i søjle ét til indirekte betaling i søjle to en stor udfordring. Procentsatsen for maks. flytning af midler stiger, men hvad skal der ske i Danmark? Mange politikere ser disse EU-midler som »gratis penge«, som de kan fordele efter deres interesser. De overser fuldstændigt præmissen om, at pengene er der for at understøtte fødevareproduktion i EU og gennem centrale midler at fjerne konkurrencen på nationale støtteordninger. Derfor er det en stor og ekstremt vigtig opgave, at vi får holdt EU-midlerne i landbrugssektoren. Enten gennem direkte støtte i søjle ét eller gennem klima og miljøstøtteordninger, der kan bidrage til at opretholde Danmarks førerposition på dyrevelfærd, klimaaftryk og bæredygtighed i fødevareproduktionen.
Vandplanperiode tre skal vedtages til februar 2021. Det er ikke til at forstå, hvis vi skal lave yderligere tiltag for 6.800 ts N på dyrkningsfladen. Aarhus Universitet siger, at vi ikke er i mål med det ønskede vandmiljø i vandoplandene trods store indsatser fra landbruget på dyrkningsfladen. Skal vi så bruge mere af det samme? Det grænser til idioti. Men det går ikke væk af sig selv. Derfor kommer det til at kræve en betydelig indsats, hvor der skal bruges mange ressourcer for at få et paradigmeskifte i myndighedernes krav til landbruget og andre. Den opgave skal vi vinde. Det er fundamentalt for landbruget.
Hvis vi i L&F flytter os langsommere og mindre end verden omkring os, falder vi bag af dansen. Nu er muligheden for, at L&F skal tage det næste store skridt – den politiske organisation skal have et kraftigt servicetjek. Dur vores system ikke? Jo, men der kan altid skabes forbedringer og fornyelse. Vi skal have bragt fornyet vitalitet og energi ind i organisationen. Det fortjener baglandet. Vi skal gribe den mulighed, der ligger for os, så vi kan få nytænkt den stærke idé, der lå bag skabelsen af L&F.
Der er hele tiden gang i omstillingen i dansk landbrug. Både gennem intern innovation og gennem de politiske krav. Vi skal sikre, at der er sammenfald, så landbruget, befolkningen og politikerne kan se sig selv i fremskridtet. Det sker ikke af sig selv, men gennem synlighed i befolkningen og fyldigt politisk arbejde med politiske trendsættere. Det er yderst ressourcekrævende, men alternativet er et landbrug og en fødevareklynge i forfald. Det må ikke ske.
