Landbruget mangler stadig hænder

Knap hver femte opslåede stilling i landbruget i juni blev ikke besat. Minister holder øje med udviklingen.

Lige knap 20 pct. af alle opslåede stillinger i landbruget i juni blev ikke besat. Lidt over 6 pct. blev besat af ansøgere med en anden profil. Dermed ligger raten for forgæves rekruttering over landsgennemsnittet på sammenlagt 20 pct., viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Generelt er raten faldende, men landbruget ligger konsekvent højt i statistikkerne, når det kommer til udfordringerne med at skaffe arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er opmærksom på landbrugets kvaler.

» Der er ingen tvivl om, at vi skal holde øje med udviklingen i landbruget, som er en af de brancher, der har størst udfordringer med forgæves rekrutteringer. Samtidig har vi også danske ledige, som bør kunne gå ind og tage nogle af de ledige jobs«, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Vil opkvalificere

Ifølge ministeren er vejen til flere besatte stillinger at få opkvalificeret de ledige, der er tilgængelige.

»Denne regering har et stort fokus på opkvalificering. Vi skal gøre flere ledige på det danske arbejdsmarked klar til at tage de jobs, der er derude – også i landbruget«, lyder det fra Peter Hummelgaard, der opfordrer landmænd til at gå til deres lokale jobcenter eller a-kasse, hvis man mangler en medarbejder.

Radikale Venstre har flere gange ønsket at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, men det afviser regeringen.

Faktaboks

Arbejdskraft

  • Raten for forgæves rekruttering i landbruget lå på 39 pct. i februar. 
  • I juni var tallet taldet til 26 pct., hvor antallet af stillinger ifølge Beskæftigelsesministeriet ligeledes var faldet med en tredjedel.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle