På spidsen med Henrik Zobbe, direktør, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. Et sikkert tegn er, at det nærmest er umuligt at få et blot nogenlunde klart svar fra politikerne i øjeblikket. Det er en uskik i et demokrati, at der op til et valg er mangel på konkrete bud på, hvad kandidaterne egentlig mener.
På det landbrugspolitiske område har vi brug for svar. Hvad vil vi med dansk landbrug? Vil vi have et intensivt eksportorienteret erhverv med en stor husdyrproduktion, der giver sikker indtjening gennem en stor eksport og afledt beskæftigelse, eller vil vi have et mere ekstensivt hjemmemarkedsorienteret erhverv, der langt hen ad vejen vil bygge mere på deltidsbedrifter, og dermed have en mindre betydning for eksport og beskæftigelse? Det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret. Mit håb er, at mange af jer vil stille dette spørgsmål til politikerne under valgkampen og efterfølgende afkræve et svar.
Valg af strategi har stor betydning for den fremtidige landbrugspolitik, fordi den efterfølgende skal følges op af handlinger. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, at vi skal vælge den intensive og eksportorienterede strategi. Danmark har klare komparative fordele på landbrugsområdet. Danmarks fødevareklynge står i dag meget stærkt internationalt målt på parametre som eksport, bæredygtighed, fødevaresikkerhed og innovation, hvor vi internationalt ligger helt i top. Den langsigtede finansiering af vores velfærdssamfund afhænger af vækst i vores erhvervsliv inden for mange sektorer. Danmarks styrke er vores differentierede og dermed robuste økonomi.
På baggrund af vores høje fødevaresikkerhed og dyrevelfærd opnår vi faktisk en merpris på mange produkter i dag på eksportmarkederne. Det er meget flot og faktisk ganske unikt på disse ekstremt konkurrenceprægede markeder. Denne merpris er med til at kompensere de danske landmænd for de høje produktionsomkostninger, men det er klart, at der er grænser. Vi er dog nødt til at tilpasse og justere de danske reguleringsomkostninger til den pris, der opnås internationalt. Forholdet mellem fødevareerhvervenes konkurrenceevne, og de reguleringsomkostninger de pålægges, balancerer på en knivsæg og må til enhver tid bringes i forhold til den pris, der opnås på eksportmarkederne.
Lad os få sat fokus på denne balance, og lad os hjælpe hinanden med at få sat landbrugspolitikken på den politiske dagsorden under valgkampen.
