I en tid, hvor corona på alle måder griber ind i samfundet, præsterer og leverer landbruget og fødevareproducenterne, og det bliver værdsat. Erhvervets omdømme er styrket - dét skal vi bruge klogt. Sådan lød et af budskaberne fra bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen ved Patriotisk Selskabs generalforsamling.
»Mens det meste af Danmark i foråret lukkede ned, arbejdede landbruget og hele erhvervet professionelt videre. Forsyningskæderne til landmanden fungerede, landmændene og fødevareproducenterne var på arbejde hver dag, og medarbejderne i butikkerne satte friske varer på hylderne. Midt i al uvisheden gav denne forsyningssikkerhed ro og tryghed. Selv om coronaen sætter meget på stand-by, fortsætter landbruget sit bidrag og sit medansvar, og omdømmet styrkes«.
Sådan lød det fra bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen, da han tirsdag 20. oktober aflagde beretning ved Patriotisk Selskabs digitale generalforsamling.
Bæredygtighed
At bruge omdømmet klogt handler om at sikre, at landbruget i Danmark og i EU stadig står stærkt – også på den anden side af coronaen. Det er nu, vi skal holde momentum. Bæredygtighed kan være et af de kloge indsatsområder, lød det fra formanden:
»Bæredygtighed er sund fornuft. Snusfornuft. Holdbarhed. Et udtryk for, at der er balance i tingene. Balance mellem produktionens økonomiske udbytte og produktionens konsekvenser for miljø og for mennesker. Danske landbrugsvirksomheder er allerede bæredygtige. De tænker måske bare ikke over det, og de viser det heller ikke frem. Det skal vi blive bedre til«, konstaterede Peter Cederfeld de Simonsen.
Den nye generation
At bruge det gode omdømme klogt handler også om at indtænke næste generation.
»De unge er både vores nye medarbejdere og vores kommende forbrugere. Derfor er det vigtigt, at vi som erhverv hele tiden er i sync med de unge. Og lige så vigtigt: At regeringen bakker dem op og sikrer gode økonomiske og strukturelle vilkår, når de skal bære stafetten videre«, sagde Peter Cederfeld de Simonsen – og understregede, at sidstnævnte kan gøres bedre.
»Stigningen i bo- og gaveafgiften kan betyde, at mange må kigge langt efter nogen at give stafetten til. De unge springer ikke til det, og man forstår dem godt. Højere afgift er en direkte forøgelse af deres gæld. En arveafgift på 15 pct. betyder, at arvtageren til en gennemsnitsejendom skal sætte omkring 400.000 kroner til side årligt for at kunne betale arveafgiften ved et generationsskifte. Dét beløb svarer omtrent til udgiften til en medarbejder«, lød det fra formanden som fortsatte:
»Det er ikke opløftende udsigter for de unge landmænd og heller ikke for andre familieejede virksomheder, som skaber arbejdspladser i lokalsamfundene. Den forhøjede arveafgift kan få konsekvenser, som rækker langt ud over landbrugets rækker. Det er meget besynderligt i en tid, hvor jobskabelsen i yderområderne er afgørende for sammenhængskraften i landet«, sagde han.
