Landbrugetsimage -også dit ansvar

"En god ide, helt bestemt - bare se at komme derudad." Heller ikke det betragtelige beløb, en sådan kampagne trods alt koster, skræmmer.

Udspillet er flot - tre års massiv kampagne på alle medieplatforme. Kampagnen har bevidst valgt at fokusere på alle de områder, hvor landbruget bidrager positivt til Danmark. Det betyder ikke, at samfundet holder op med at diskutere miljø og velfærd - vi slipper næppe foreløbig for udsendelser som Kontant tirsdag aften, men kan håbe på også at få vores synspunkter med samt at få en vis anerkendelse for der, hvor dansk landbrug går forrest.

Men skal manøvren lykkes, kræver det ikke bare opbakning hele vejen rundt, men aktiv medleven. Et fremragende eksempel er svineproducent Søren Søndergaard, der var udset til at være skurk i Kontant. Han satte sig til tasterne og i rolige vendinger fortalte sin version af historien, som blev sendt til en bred kreds - se . Mange fulgte efter og tog aktivt del i debatten på DR-Kontants hjemmeside.

På den vis spiller kampagne og den enkelte landmands indsats sammen. Men husk: Vi vil i landbruget gerne tales pænt og sagligt til - derfor skal vi også argumentere roligt og sagligt, selv når vi føler os allermest trådt på. Hvis vi bare skælder ud, gider ingen høre på os. Søren Søndergaard har vist, hvordan det gøres.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle