Nedgangen er størst for animalske fødevarer, korn og skind.
Landbrugseksporten har tabt pusten i første kvartal.
Eksporten blev halvanden mia. kr. mindre end i første kvartal 2008. Det svarer til et fald på knap 10 procent.
Eksporten af svinekød er faldet med mere end 600 mio. kr., hvilket dog næsten opvejes af en fremgang for andre kødprodukter og den stærkt stigende eksport af levende svin.
Store prisfald
For mejeriprodukter er den samlede nedgang, der især skyldes store prisfald, på godt 400 mio. kr. Prisen på mælkekonserves er på et år faldet 37 procent, og prisen på smør er faldet 28 procent.
Eksporten af skind faldt også med godt 400 mio. kr. eller næsten en tredjedel, og også her var hovedårsagen et stort prisfald.
Til gengæld skyldes en nedgang på 400 mio. kr. korneksporten. Det svarer til en halvering, at de eksporterede mængder er faldet næsten lige så meget.
Samtidig hører det med, at eksporten af korn i første kvartal sidste år var usædvanlig stor.
Tallene for de enkelte måneder viser, ifølge chefkonsulent Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer, at nedgangen i eksporten var særlig stor i februar, og at eksporten allerede i marts rettede sig op igen.
Foreløbige hovedtal fra Danmarks Statistik tyder desuden på, at tendensen fortsatte opad i april.