Landet rundt noter: Kalender, diverse

Agri Nord

Svineproduktionskontoret hos Agri Nord indbyder til E-kontrolmøde/fodermøde torsdag 18. juni kl. 17.45 i Skalborggård-hallen. Mødet arrangeres i år i samarbejde med Nordjysk Andel. Mødet starter med spisning, og den faglige del starter kl. 18.30. Program:

Fagligt indlæg v/ chefkonsulent Mads Waidtløw. Uddeling af årets E-kontrol-priser. Fagligt indlæg v/ konsulent Else Fink. Forventninger til det kommende års foderpriser m.v. v/ John Møller, Nordjysk Andel. Dansk svineproduktion i en foranderlig verden v/ Asger Krogsgård, fmd. DMA.

Sommermøde

LandboThy

LandboThys traditionsrige sommermøde holdes i år tirsdag 16. juni hos familien Oddershede på Søgaard i Nors.

Aftenens hovedtaler er Marianne Jørgensen, bondekone og forfatter fra Salling, blandt andet kendt som klummeskribent på LandbrugsAvisen, udgiver af flere novellesamlinger og en efterspurgt foredragsholder.

Mødet starter kl. 19 med velkomst ved Niels Eriksen, næstformand i LandboThy. Lars og Esben Oddershede fortæller herefter om Søgaard og gårdens historie. Søgaard er i dag en moderne bedrift med svineproduktion, smukt beliggende ned til Nors Sø.

Aftenen afsluttes med bål, båltalen holdes af skovrider Ditte Svendsen, Skov- og Naturstyrelsen, Thy.

Sædvanen tro serveres der helstegt gris med tilbehør, og under middag og efter hovedtalen underholder orkestret Det grå Guld med taffelmusik. Bliver det dårligt vejr, rykker vi indendørs i maskinhuset.

Familieaften

Holstebro Struer Landboforening

Der holdes familieaften hos I/S Volsgård, Bjergbyvej 24, Sevel, 7830 Vinderup, fredag 19. juni kl. 18.30

Mie og Torben Thorsen samt Vagn Rasmussen inviterer landboforeningens medlemmer, familie, naboer og alle andre med interesse til en hyggelig aften på deres moderne kvægbedrift med malkerobotter.

Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole laver opvisning, og klovnen Onkel Jes optræder for børnene. Der serveres grillmad kl. 18.45 - medbring selv kaffe/kage samt stole! Pris: 50 kr./person.

Tilmelding senest 16. juni til Holstebro Struer Landboforening, tlf. 96 29 66 66.

Familieaften

Ikast-Bording Landboforening

Der holdes familieaften onsdag 17. juni kl. 19.

Ikast-Bording Landboforening indbyder sine medlemmer med familie til en aftenrundvisning hos Axel Månsson A/S, Grarupvej 15, 7330 Brande.

Axel Månsson er et af Danmarks største frilandsgartnerier med 645 hektar med grøntsager, hvoraf de 120 hektar dyrkes økologisk. Der er i virksomheden beskæftiget 160 medarbejdere i højsæsonen. Ikast-Bording Landboforening er vært ved pølser, øl og vand. Medbring kaffe, bord og stol.

Bedriftsbesøg hos Fl. Madsen

Djursland Landboforening

Djursland Landboforenings Planteavlsudvalg har arrangeret bedriftsbesøg på Ejstrupgården hos Flemming Rod Madsen og Ditte L. Nilson, Stampenvej 8, Årslev, 8960 Randers SØ.

Planteavlsbedriften består af 160 hektar overvejende lermuldet jord, og her dyrkes vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, vårbyg og alm. rajgræs. Der anvendes egne maskiner til alle operationer, og jordbehandlingen er traditionel med pløjning og såning med kompaktharve.

DLG vil være vært ved en forfriskning, som indtages i gårdens flotte have. Planteavlskonsulent Jens D. Andersen medvirker ved besøget. Bedriftsbesøget finder sted tirsdag 16. juni kl. 19.30, og alle interesserede er velkomne.

Demoforsøg i majs

Djursland Landboforening

Flere nye majsmidler giver udfordringer, og vi har derfor anlagt et demoforsøg, hvor der afprøves flere af vore anbefalinger. Behandlingerne er udført med vores logaritme-parcel-sprøjte, hvilket går ud på, at de behandlede 25 meter starter med dobbelt dosis og slutter af med 10 pct. dosis. Det vil sige, at ca. midt i parcellen er der behandlet med den dosis, som er anbefalet.

Der er sprøjtet 25. maj, og vi har planlagt at fremvise forsøget for alle interesserede 15. juni kl. 13 til ca. 14. Målet er at blive klædt godt på til næste års ukrudtsbekæmpelse i majsmarken.

Forsøget foregår hos Arne Porse, Fredenslund, dog ikke på hjemadressen men på et areal der ligger på Nordkystvejen ved vindmøllerne syd for Lystrup by mellem Vivild og Fjellerup. Der vil være sat skilte op ved Nordkystvejen.

Heldagstur

Herningegnens Landboforeningers Seniorklub

Heldagstur til Hessel Landbrugsmuseum

Onsdag 5. august kl. 8 med bus fra Møllegades P-plads i Herning.

Hessel er Danmarks eneste stråtækte herregård. Laden er fra 1600-tallet, og de øvrige bygninger er opført i 1700-tallet efter en brand i 1702.

Pris: 300 kr. pr. person inkl. bustransport og bespisning. Tilmelding senest 17. juni til Heden & Fjorden, tlf: 96 29 66 66.

Bedriftsbesøg

Hedens Landboforening

Bedriftsbesøg onsdag 17. juni kl. 19.30 hos I/S Østergaard v/ Bjarne og Alex Olesen, Trælundvej 20, 7400 Herning.

På ejendommen dyrkes ca. 130 hektar med majs, græs og helsæd. Der er en besætning på 200 køer, der malkes i malkerobot, og opdrættet passes i lejede bygninger.

I/S Østergård byggede ny stald sidste år, og i år har de vundet konkurrencen om Årets Bedste Kalvepassere. Vi skal en tur i marken og bagefter en tur i stalden. Planteavlskonsulent Børge Østergård, Heden & Fjorden, chefrådgiver Ida Ringgaard, Vestjysk Landboforening, og konsulent Thomas Skoven, Infarm A/S, Ålborg. Tema: Gylleforsuring - »Godt robot-grovfoder«

Medbring stol og kaffe/brød. Arrangør: Hedens Landboforening . fælles arrangement med LandboUngdom.

Temadag: Vindmøller

Heden og Fjorden

Torsdag 18. juni kl. 18.

Første del. Mødested: Den Nationale Prøvestation Høvsøre, Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg. Rundvisning og information.

Anden del kl. 19.30, velkomst og mødestart på NOATUN, Industrivej 53, Lemvig.

Forskellige mølleordninger og deres indflydelse på salgspris for strøm v. Henrik Damgren. Driftsøkonomien i drift af vindmøller i Danmark og Tyskland v. Henrik Damgren. Skattemæssige muligheder - herunder fordele og ulemper med virksomhedsskatteordningen og den skematiske ordning (vindmølle-ordningen) v. Mogens Sørensen. Den nuværende mulighed for rejsning af nye møller v. Henrik Damgren. Afsluttende diskussion. Mødet slutter kl. 22. Alle interesserede er velkomne. Tilmelding senest 15. juni til tlf. 96 63 05 44 eller mail ll@lemvig-landbo.dk. Mødet er arrangeret af Deltidslandmænd i Vestjylland.

Fodermøder

LandboMidtØst

Som optakt til kommende fodersæson og foderhandel holder LandboMidtØst Svinerådgivning fodermøde onsdag 24. juni kl. 19-22 på LandboMidtØst, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup, eller torsdag 25. juni kl. 19-22 på LandboMidtØst, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg.

Svinekonsulenter fra LandboMidtØst og repræsentanter fra DLG vil komme ind på ligevægtspris som handelsstrategi, aktuelt om foder, markedsorientering, foderkontrakter, og det du også skal huske, når du handler foder. Aftenen slutter med opsamling fra mødet. På møderne vil DLG være vært ved kaffen. Prisen er 100 kr. pr. person. Tilmelding på www.lmo.dk eller 87 28 24 43 senest 22. juni.

Temadag om pil

LandboMidtØst

Er pil fremtidens afgrøde i dansk landbrug? Hvad er økonomien i pil? Er det pil vi skal have på vores marginaljorder? Hvordan etableres pil? Er pil den perfekte afgrøde til ekstensiv dyrkning?

Få svar på disse spørgsmål og mange flere på temadagen, der holdes mandag 15. juni kl. 9.30-16.30.

Vi starter på LandboMidtØst Randers med indlæg fra Søren Søndergård fra Vestjysk Landboforening og drager derefter i bus til Nordjylland, hvor vi skal besøge Ny Vrå som er en af landets pionerer inden for piledyrkning og anvendelse af pil.

Ønsker du yderligere information om emnet kan du kontakte planteavlskonsulent Eske Høj Laursen, 87 28 25 51 / 21 19 28 16 eller ehl@lmo.dk.

Der er tilmelding til Susanne Kjemtrup Jakobsen, 87 28 18 33 skj@lmo.dk. Pris for deltagelse er 450 kr.

Tværfagligt bedriftsbesøg

LandboMidtØst

Vi besøger Esben P. Christiansen, Knudstrupvej 26, 8870 Langå, torsdag 18. juni kl. 19-22.

Esben har omkring 600 søer og sælger langt de fleste smågrise ved 30 kg. Han blander selv foderet som primært dyrkes på de omkring 250 hektar jord der dyrkes med hvede, raps, triticale, vårbyg og vinterbyg ved reduceret jordbehandling.

Esben vil sammen med rådgivere fra Planteavl, svineproduktion og økonomi fortælle om produktionen i mark og stald og om, hvordan der kommer sammenhæng og økonomi i produktionen på kortere og længere sigt.

Der vil blandt andet lægges vægt på sammenhæng mellem kornproduktion, høst og opbevaring i forhold til at bruge korn til foder, og forskel mellem fodereffektivitet, foderomkostninger etc. mellem hjemmeblandere og færdigfoderfolk med udgangspunkt i DB tjek.

Aktuel økonomisk situation berøres kort.

Debatmøde

LandboMidtØst

Onsdag 17. juni kl 19 i Kulturhuset InSide i Hammel holder LandboMidtØst en debataften, hvor direktør Asbjørn Børsting fra DLG, direktør Ove Theils fra Tican og vice-adm. direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods, skal komme med deres bud på afregning og afsætning af landbrugsvarer det kommende år. Kom og hør deres bud på, hvordan verden ser ud om et år. Hvordan udvikler afregningspriserne sig, og hvilke muligheder er der for afsætning af vores landbrugsvarer i fremtiden? Du er velkommen til selv at deltage i debatten. Alle er velkomne.

Store plantedag

Regionsudvalget for planteavl i Ringkøbing Amt

Der holdes »Store plantedag« tirsdag 16. juni kl. 19 hos Karen og Børge Bang Nielsen, Lystlundvej 4, Idom.

Denne planteavlsejendom har nu i 25 år lagt jord til en lang række demonstrationer og forsøg, bl.a. sortsforsøg i korn. Igen i 2009: Vestjyllands største forsøgs- og demoareal. Derudover naturpleje, herunder vildtagre etableret specielt med henblik på at begrænse hjortevildtets græsning i de andre afgrøder.

Hovedtema i år er gødning og planteværn, der vil være masser at se både i korn, raps og frøgræs. Regionale maskin- og planteavlskonsulenter samt kemi-firmakonsulenter. Der serveres lidt vådt og tørt i haven efter det faglige program.

Regionsudvalget for Planteavl i gl. Ringkøbing Amt, Forsøgsstationen Ytteborg, samt Byggeri og Teknik I/S.

Blå tur

Østjydsk Familielandbrug

Arrangeret af Horsens-Brædstrupegnens Familielandbrug og Familieudvalg.

Vi kører fra Rårup Kirke kl. 7.30, Bygholm kl. 7.45, Østbirk Kirke kl. 8.00 - til egnen omkring Mariager, hvor der vil være en overraskelse. Vi håber, vi får fint vejr til at nyde den skønne natur langs Mariager fjord. Vi spiser middag ca. kl. 12.

Tid: 27. juni. Forventet hjemkomst senest kl. 19. Pris: 200 kr. inkl. middag. Tilm. inden 17. juni, tlf. 75 68 56 78, 75 78 12 49 el. 75 75 62 65.

Årets Havetur

Østjydsk Familielandbrug

Årets havetur går til Tranbjerg/Blegind. Vi ser både en gammel og en ny parcelhushave samt besøger et gartneri med plantesalg.

18. juli kl. 10, Vester Tingskovvej 14, Tranbjerg. Tilm. senest 15. juli tlf. 86 94 89 86, 75 75 62 65 el. 86 29 93 06. Arrangør: Østjydsk Familieudvalg.

Store plangedag

Vestjysk Landboforening

Husk:

Regionsudvalget for planteavl holder Store plangedag tirsdag 16. juni hos gdr. Børge Bang Nielsen, Lystlundvej 4, Idum, Holstebro. Se program: www.vjl.dk

< a>class="subb">Åben stald- og markvandring

Vestjysk Landboforening

Fredag 12. juni kl. 15-17 og kl. 19-22 viser Tine Øxenberg og Jan Mogensen, Dalager, Ladegårdsvej 1, Opsund, Videbæk, deres nye stald frem.

Ejendommen drives økologisk, og fire robotter malker de 290 sortbrogede køer i den nye løsdriftstald, der er helt åbent på de to langsider. Her er foderbordet placeret og sengebåsene er fyldt med hvidvasket sand.

Der arrangeres mark- og staldvandring for alle interesserede både eftermiddag og aften. Tag hele familien med. I Samarbejde: Åbent Landbrug Ringkøbing-Skjern og Vestjysk Landboforening. Se program og billeder: www.vjl.dk Se omtale i Landbovest nr. 50.

Bedriftsbesøg i ny malkestald

Haderslev Vesteramts Familielandbrug

Primært en fordel for medarbejderne.

Sådan betegnes den udvendige malkekarrusel, som Laust Stenger, Østerlykke ved Gram, netop har installeret.

Ved en traditionel malkekarrusel går medarbejderne inde i karrusellen med køerne rundt om sig, men her er det omvendt, idet medarbejderne malker på karrusellens udvendige side. Det betyder, at de arbejder i en luft med lavere ammoniakkoncentration. En anden gevinst er, at en udvendig malkekarrusel kræver mindre plads end en almindelig karrusel til samme antal køer.

Malkekarrusellen er en del af den nye løsdriftsstald på Østerlykke. Bedriften drives økologisk med 300 SDM-køer og majs, ærter, græs og korn på de 300 hektar. Ud over Stenger selv vil der være fodrings-, planteavls- og økonomikonsulenter til at svare på spørgsmål under besøget.

Haderslev Vesteramts Familielandbrug byder på grillpølser, øl og vand. Alle er velkomne til bedriftsbesøget 18. juni kl. 19 på Havmarkvej 2A, 6510 Gram.

Aftentur til hostahave

Jysk Landbrug

Midtjysk Landboforenings Seniorklub arrangerer aftentur til Enemærkets Hostahave, Herningvej 106 i Ringkøbing, mandag 15. juni kl. 18.30.

En spændende have med 800 forskellige hostaer. Efter rundvisning griller vi. Ta¿ evt. selv en stol med.

Planteavl på sandjord

Jysk Landbrugsrådgivning

Under temaet »Planteavl i særklasse på sandjord« arrangerer Jysk Svin og Salgsafgrøder markbesøg hos svineproducent Hans Peter Jensen, Høgelundvej 44 i Give, onsdag 17. juni kl. 19-22.

Hvad er hemmeligheden bag effektiv og højtydende planteavl på sandjord? Vi går i marken og ser noget flot planteavl. Efterfølgende opfølgning i maskinhus med kaffe og kage.

Fremvisning af forsøgsmark

Jysk Landbrugsrådgivning

Danish Agro og Jysk Landbrugsrådgivning fremviser forsøgsmark i Roust torsdag 18. juni kl. 19.30-21.30.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Danish Agros afd. ved Roust (Roustvej 241).

Vi ser på sorter og sprøjteforsøg i vinterhvede, vinterraps og vårsæd. Aktuelle emner berøres - blandt andet sortsvalg, markedsorientering og planteværn. Danish Agro er vært ved grillpølser og vand.

Bustur til Fanø

Jysk Landbrugsrådgivning

Heldagsudflugt med bus til Fanø, hvor to kødkvægsholdere viser deres besætninger frem, som består af henholdsvis Hereford-køer og en Angus-besætning.

Udflugten finder sted søndag 28. juni. Se yderligere oplysninger på www.jlbr.dk. Tilmelding til Jysk Landbrugsrådgivning, tlf. 76 60 21 00, 72 10 98 00 el. 79 72 22 22 senest fredag 19. juni. Maks. 70 deltagere.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivnings brugergruppe Deltid og Sydjysk Kødkvæg.

Fodermøde

Jysk Landbrugsrådgivning

Jysk Svin & Salgsafgrøder inviterer til fodermøde på Hovborg Kro mandag 22. juni kl. 18.

I løbet af aftenen vil emner som aktuelt nyt på foder, fodermarkedet, råvaremarkedet, strategier og aktuelt omkring svineproduktionen blive belyst.

Arrangementet er gratis og indledes med spisning. Danish Agro er vært ved middagen.

Tilmelding senest 18. juni på tlf. 76 60 21 00 eller jbt@jlbr.dk.

Fremvisning af forsøgsmark

Landbrugsrådgivning Syd

Fremvisning af forsøgsmark v. Gabøl 22. juni kl. 19.30.

Kom og se de mange spændende sorter i vinter- og vårsæd. I maskinhuset slutter vi af med at sætte fokus på dyrkning af majs til andre formål end kvægfoder. Vi byder på grillpølser, øl og vand. Arrangement i samarbejde m / Sønderjysk Landboforening.

HVF - Bedriftsbesøg 18. juni

Landbrugsrådgivning Syd

Bedriftsbesøg: Haderslev Vesteramts Familielandbrug holder bedriftsbesøg ved Laust Stenger, Havmarksvej 2a, 6510 Gram, torsdag 18. juni kl. 19. Vi ser nybygget løsdriftsstald med udvendig malkekarrusel - Gården drives økologisk med 300 malkekøer og 300 hektar med majs, ærter, græs og korn.

Medvirkende: Fodringskonsulent Henning Jørgensen, planteavlskonsulent Claus Østergård, økonomikonsulent Anton Schmidt. Landbougdommen kommer med grillpølser, øl og vand, som sponsoreres af Haderslev Vesteramts Familielandbrug. Alle er velkomne.

Motorcykeltur - Tur 2

Centrovice

Onsdag 17. juni går turen til Svend Skov Poulsen, Sletmadevej 18, Brakker, 6040 Egtved. Vi kører igennem det syd-danske landskab, stopper ved en is-kiosk, hvorefter vi fortsætte til et landbrug for at sparke dæk og få en forfriskning. Alle er velkomne enten på egen motorcykel eller på bagsædet.

Afgang fra Centrovice, Damsbovej 11, Vissenbjerg, kl. 18.30. Arrangør: Torben Bang og Viggo Hansen.

Det fynske Dyrskue 2009

Centrovice

Fredag 12. juni kl. 8-18, lørdag 13. juni kl. 9-18, søndag 14. juni kl. 9-16.

Kom og besøg vores stand, Centrovice 670 (flagallén ved den store ring) på årets fynske dyrskue. Der bliver muligheder for at opleve en god blanding af underholdning, professionel faglig landbrugsorienteret og det mere hobbybetonede, som f.eks. kæledyr, jagt og natur.

Temaeftermiddag

Centrovice

Torsdag 18. juni kl. 13-16 holdes temaeftermiddag for slagtesvineproducenter. Der er højaktuelle emner på programmet, såsom markedet for omsætning af smågrise, afsætning af slagtesvin, kapacitetsomkostninger, turbo på slagtesvineproduktionen og produktionsoptimering.

Sortsforsøg i Ørbæk

Fyns Familielandbrug

Onsdag 17. juni kl. 19.

Risinggårdsvej 7, 5853 Ørbæk.

Fremvisning af sortsforsøg i Ørbæk, gennemgang af aktuelle sorter inden for vintersæd, vinterraps og vårsæd. Bliv ajourført med afgrøde- og sortsvalg til høst 2010. Alle er velkomne, der bliver budt på en forfriskning undervejs. Arrangement i samarbejde m. Landbrugsrådgivning Syd, Planteavl.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle