Landets største grovæder på fire hjul

Omkring 4,5 mio. kr. koster landets største selvkørende flishugger.

Med 2.804 timer på motoren har Brian Rasmussen ikke fortrudt, at han for 16 måneder siden lagde omkring 4,5 mio. kr. på bordet hos Mertz Maskinhandel for en spritny Albach Diamant 2000, der er Danmarks største og en af verdens største selvkørende flishuggere.

»Ordrebogen har været pænt fuld lige siden. Varmeværkerne efterspørger flis som aldrig før«, siger Brian Rasmussen, BR Skovservice.

En af hans største kunder er HedeDanmark, der er landets største leverandør af flis til energi.

»En stor del af flisen til varmeværkerne kommer fra danske skove, hvor ejerne eksempelvis kan få lavet en udtynding i yngre løvtræ kvit og frit - eller måske endda med en lille indtægt - mod at vi får flisen og sælger den videre til varmeværkerne«, fortæller driftsleder Jens Brandbyge Jørgensen, HedeDanmark.

På en god dag i skoven kan Brian Rasmussen fylde 15-20 lastvognstræk med flis. I ét træk er der energi nok til mellem tre og fire parcelhuses årlige varmeforbrug.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle