Andelshaverne skal investere for at producere mere klimavenligt. Derfor kan Arla ikke tage en bid af basisprisen og give den tilbage som tillæg, mener frustrerede landmænd.
Dårlig kommunikation, manglende ambitioner hos mejeriet og ingen hensyn til andelshavernes konkurrenceevne.
Det er de indtryk, som en række mælkeproducenter sidder tilbage med, efter at Arla i sidste uge bekendtgjorde, at mejeriet i 2020 vil tage én eurocent af den nuværende basispris og udbetale den som et tillæg til dem, der får udarbejdet et klimatjek.
»De fleste i andelshaverkredsen er helt med på at rykke sig på klimaområdet. Vi vil det gerne. Men hvis vi skal gå forrest, før alle andre, skal de også levere et reelt tillæg. De skal ikke tage af vores nuværende pris og kalde det tillæg. Det svækker vores konkurrenceevne«, siger Kristoffer Kappel, mælkeproducent i Thy.
Bedre klima koster
Vibeke Jørgensen, mælkeproducent på Mors, er enig. Hun er på det rene med, at landbruget skal blive mere klimavenligt, og på bedriften gør de allerede meget for at mindske belastningen.
»Jeg er forandringsparat og vil gerne, men de skal altså betale et tillæg for, at vi gør noget mere. Hver gang, de kræver noget ekstra af os, skal vi investere. Det skal honoreres«, siger hun.
Ligesom Vibeke Jørgensen tror Kristoffer Kappel på, at det er muligt at nå Arlas mål om tre pct. lavere klimabelastning pr. år, fordi dansk kvægbrug har en lavere klimapåvirkning sammenlignet med resten af Verden.
»Derfor synes jeg også, det er uambitiøst af Arla, at de ikke tilbyder os et reelt tillæg. Hvis de tror på, og de kan sagtens have ret, at vi kan få mere for mælken, når vi er så gode på klima, må der da også være flere penge i det for os allerede fra begyndelsen«, siger han.
Savner åbenhed
Det er mælkeproducent Jacob Pedersen, Aarup på Fyn, enig i. Han ser mange kvaliteter i Arla som selskab, men kommunikationen ud til landmændene er for ringe.
Han hæfter sig især ved, at Arla udsendte pressemeddelelser om det nye klimatjek, før andelshaverne blev informeret på område- og regionsmøder.
»Det ville klæde dem at orientere internt først. Nu kom det ud som en beslutning, som vi slet ikke blev hørt om. Det klæder ikke et andelsselskab«, mener han.
På samme vis ærgrer det ham, at Arla er så lukkede omkring økonomien i den kommende klimamælk.
»De vil ikke sige, hvad det kan give dem af ekstra indtægter, men de vil omvendt heller ikke sige, at de ikke ved det endnu. Jeg synes, at de skylder os et klart svar på, hvorfor de vælger at tage af vores basispris og kalde det tillæg for dem, som vil være med«, siger Jacob Pedersen.
Hele forløbet minder ifølge Jacob Pedersen om lanceringen og håndteringen af Arlagården Plus. Også her har mejeriet været for lukket omkring udbyttet.
»De siger, at de lettere kan hive kontrakterne hjem, fordi de kan dokumentere, hvad vi gør ude på bedrifterne. Men når jeg spørger, hvad de så tjener på det, tier de stille. Hvorfor vil de ikke svare?« spørger han.
Faktaboks
Arlas klimatjek:
- I klimatjekket indgår en kortlægning af bedriftens køer, produktion, foderforbrug, energi og brændstof samt andre oplysninger til brug for en opgørelse af bedriftens klimapåvirkning.
- Andelshavere, der gennemfører klimatjek, vil få en eurocent af den nuværende basispris som tillæg.
- Målet er, at andelshaverne på sigt skal reducere klimabelastningen med tre pct. pr. år.
