Landmænd bidrager til grønne løsninger

Af Anni Matthiesen (V), medlem af Miljø- og Fødevareudvalget

Verdens største biogasanlæg er netop blevet indviet ved Korskro i det sydvestjyske. Det nye biogasanlæg, Nature Energy Korskro, er godt nyt for os i Jylland. Og for vores alles klima.

Det nye anlæg kommer til at bidrage med masser af grøn energi. Anlægget kan årligt producere 22 millioner kubikmeter biogas. Det svarer til, at 25.000 danskere bliver CO2-neutrale. Anlægget vil være med til at skabe 50-70 nye grønne arbejdspladser. Det vil reducere lugtgener, forbedre vandmiljøet og skabe bedre udnyttelse af madaffald.

Det kan vi til dels takke vores landmænd for. For ca. 85 pct. af den biomasse, der skal danne grundlag for energiproduktionen, vil komme fra husdyrgødning. Ca. 100 sydvestjyske landmænd vil levere biomasse til anlægget og bidrage til grøn energiproduktion.

Vi bor i den mest husdyrintensive egn i landet. Derfor er det vigtigt, at vores landbrug er med til at skabe bæredygtige løsninger.

I Venstre bakker vi op om løsninger, hvor vækst og bæredygtighed går hånd i hånd. Det er vejen frem.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle