Landmænd bliver ved at dyrke urentabel jord. De kan ikke lade være, mener planteavls-konsulent.
EU-reformen og afkobling af støtten har ikke fået landmænd til at lægge markerne brak. Det viser tal fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Målet med EU-reformen fra 2005 var, at landmænd skal dyrke det, der betaler sig. Man får derfor sin støtte næsten uanset, hvad man dyrker, og uanset om man overhovedet dyrker noget.
Det har tilsyneladende ikke fristet landmænd til at lægge markerne brak og sove mere til middag på sofaen. Tværtimod.
I 2006 lå 174.000 hektar brak eller udyrket. Året før var det 187.000 hektar. Begge dele er mindre end de fire foregående år, hvor reformen ikke var trådt i kraft, og hvor 211.-227.000 hektar lå brak. Faldet modsvares til dels af, at arealet med non-food-afgrøder er steget de seneste tre år i takt med rapsprisen, men selv om man tager den faktor ud, er der ingen tegn på at brakarealet vokser.
Jord til gylle
Seniorkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab mener, at nogle landmænd sætter penge til ved at dyrke jorden frem for at lægge den brak.
"De kunne tjene mere ved at bortforpagte den og lade andre sætte penge til eller ved at lægge den ud i græs," siger han.
Når det ikke sker, er det fordi, der skal være jord nok til gylle fra dyrene, og husdyrbestanden er størst i de egne af landet, hvor der er dårligst økonomi i planteavl.
En anden ting er, at landmænd ikke bryder sig om at lade jorden ligge udyrket. De er sat i verden for at drive jord. Det med at ligge hjemme på sofaen og drive den af, ligger de fleste uendeligt fjernt.
"Vi har prøvet at lancere den ide, men det er en psykologisk hurdle at skulle over," siger Troels Toft.
