Landmænd har i snit betalt gæld for 1,8 mio.

I 2019 - der også var et godt år at være griseproducent i - valgte mange at bruge en stor del af årets resultat på investeringer, samtidig med at der i snit blev afdraget gæld for 400.000 kr. Det tal har ændret sig markant i 2020, hvor det primære fokus har været at høvle af på gælden. Den gennemsnitlige slagtesvineproducent afdrog i 2020 gæld for hele 1,8 mio. kr. eller mere end fire gange så meget som året før.

»Det er meget positivt og helt rigtigt prioriteret af slagtesvineproducenterne. Det er enormt vigtigt, at de ruster sig til tider med en lavere notering, og at de samtidig kan fremvise en stærk soliditet, når de går i banken«, siger Lasse Frost, der er afdelingsleder i Business i Velas, et af de fire rådgivningsselskaber, der står bag analyserne.

Det ekstraordinært store afdrag på gælden skal samtidig ses i lyset af, at 2020 ikke helt levede op til resultaterne fra året før. I gennemsnit er dækningsbidraget pr. slagtegris faldet fra 272 til 251 kr.

Investering i smågrise

Et lidt andet billede ser man i regnskaberne fra de landmænd, der producerer smågrise. Her valgte mange at investere en stor del af indtjeningen i virksomheden. I snit var der tale om en fordobling af investeringstallet fra 0,8 mio. kr. i 2019 til 1,5 mio. kr. i 2020.

»Smågriseproducenterne har fortsat afdraget gæld, hvilket styrker dem på sigt. Men vi har også set en række landmænd, der har købt jord i mindre omfang eller investeret i udvikling af eget anlæg. Dog har vi ikke set store nye opkøb eller barmarksprojekter. Smågriseproducenterne har strategisk været kloge i år og haft respekt for markedets udvikling. Det er stærkt«, siger Jakob Hvalkof, der er afdelingsleder i Økonomi & Strategi i Sagro.

Med udgangspunkt i tallene for bedrifter med 30 kilos grise var der tale om mere end en halvering af resultatet til 2,1 mio. kr. Dette tal var i 2019 på 4,6 mio. kr. - året, der vel nærmest var once in a liftetime for de fleste smågriseproducenter.

Køer fik ikke noget foræret

Mens 2020 har været gavmild over for griseproducenterne, fik landmænd med malkekøer ikke meget foræret. En god grovfoderproduktion var et lyspunkt og gav en stigning i det gennemsnitlige antal køer på seks til 279. Mælkeprisen derimod lod sig ikke rokke og lå på 2,61 kr. i snit. Totalt set blev mælkeproducenterne dog økonomisk mere robuste, og i snit investerede man 1,2 mio. kr. i virksomheden.

»Selv om det på papiret ser ud til at være et roligt år, dækker det over, at mælkeproducenterne har kæmpet med at forbedre bundlinjen. De små generelle udsving passer godt med de prognoser, som blev lavet for et år siden«, fortæller Niels Reinhard Jensen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord og tilføjer:

»Vi kan se, at producenterne ikke får noget foræret, så de har været dygtige til at optimere produktionen«.

Alt gik godt i planteavlen

Planteavlerne kunne glæde sig over en god vækstsæson, solide udbytter i grovfoder, en høst med lave omkostninger og stigende priser. De positive tendenser medvirkede til en fortsat god økonomisk sammenhæng i planteavlen med et gennemsnitligt dækningsbidrag på omkring 2 mio. kr. og et dækningsbidrag pr. hektar på godt 7.000 kr.

»Vi oplevede, at afgrødepriserne var stigende i den sidste del af året, og det har medvirket til resultater, der i store træk svarede til sidste års«, siger Sune Aagot Sckerl, adm. direktør i LandboSyd.

læs mere

om soholdernes regnskaber på side 26