33 landmænd ved Nr. Nissum er med i et projekt, der måske kan redde fuglen fra at uddø.
33 landmænd med tilsammen flere end 1.500 hektar jord omkring Nr. Nissum er optaget af at passe på den vilde agerhøne og give den bedre levevilkår. Tillige med at de er effektive landmænd.
Over dem alle svæver "hønsemutter", gårdmandskonen på Hunskjær, Jytte Paarup, der er lærer og tovholder på Projekt Agerhøne godt hjulpet af sin mand, Jens Bendtsen. Begge er jægere og korthårsopdrættere.
Ved lidt af en tilfældighed blev Jytte Paarup engageret i agerhøns, da Danmarks Miljøundersøgelser gik i gang med et projekt der skal give svar på, hvordan det står til med den vilde bestand og give råd til landmænd og myndigheder om, hvordan den undgår at uddø.
Et fælles projekt
"Vi skal passe på agerhønen, der har haft vanskelige betingelser de sidste 50 år med mere intensivt landbrug og store maskiner. Den lille høne er karakterfugl for det åbne land, og har levet i Danmark næsten siden isen trak sig tilbage. Passer vi ikke på, går det som med urfuglen, at den dør ud," siger Jytte Paarup. Hun har gået fra dør til dør til lodsejerne i Nr. Nissum og omegn og gjort landmændene interesserede i at observere agerhøns.
Forår og efterår stiller et halvt hundrede jægere fra hele landet op med deres veltrænede hunde. Alle marker gås efter, agerhønsene tælles, og deres tilholdssteder plottes ind på et kort. 15 andre steder i landet er lignende projekter i gang.
Jens sår for alle
"Vi behøver ikke at vente på DMU's videnskabelige rapport og anvisninger men kan lige så godt handle nu," siger Jytte Paarup. Og det bliver gjort med biotopforbedringer, striber med bar jord og vildtstriber og insektvolde.
Jens Bendtsen har været rundt hos en række landmænd med sin gamle Nordsten-såmaskine for at så striber af pileurt, boghvede og hør langs diger og skel, så der er mad til agerhønsene og deres kyllinger.
"Det, der er godt for agerhønen, er godt for haren og alle jordrugende fugle som viben og lærken," siger Jytte Paarup, der knapt ved noget dejligere end kokkens kalden om foråret. Men den har mange fjender som krager, skader og rovfugle og ikke mindst ræven, der har et let bytte i den rugende høne. Nr. Nissum-projektet har derfor fået tilskud til at nedgrave 15 kunstgrave, hvor det er let at jage ræven ud ved jagt og uden risiko for, at hunden ikke kan finde ud af rævens kringlede gange.
God samvittighed
"Mange tror, at agerhønen og andet småvildt har det godt, bare der er brak," siger Jens Bendtsen. Han forklarer, at første års brak med etårigt ukrudt er fint, andet år går det også an, men det duer ikke, at brakken gror til i græs, bynke og skræpper. Der skal være noget, agerhønsene kan putte sig i, men det må ikke være for højt.
"Der skal ikke så meget til for at gøre agerhønens korte liv lidt bedre, også uden de store omkostninger," understreger Jytte Paarup. Hun glæder sig til et overskud af agerhøns og drømmer om en flot stand af hunden, så hun kan skyde en agerhøne med god samvittighed."
