Landmænd kaprer hver 6. borgmesterpost

I hele 17 kommuner er det nu en landmand, der kan hænge den gyldne borgmesterkæde om halsen. Dermed er der efter kommunalvalget forleden kommet yderligere fem kommuner til, hvor borgerne har valgt en landmand til at stå i spidsen for udviklingen.

Kommunalvalget 2021 er endt som et triumftog for landbruget. I ikke færre end 17 af de i alt 98 kommuner sidder der nu en landmand for bordenden i byrådssalen. Det svarer i runde tal til hver sjette kommune.

Dermed er valget i tirsdags set med landmandsøjne et kanonvalg og det suverænt bedste i det seneste årti. I perioden 2013-2017 var der 14 landmandsborgmestre. Ved valget i 2017 droppede tallet med 2, så der frem til forleden var 12 borgmestre, der også havde landmandstitlen på deres cv.

Glad og stolt formand

I politik bruger man ofte det engelske udtryk ’to punch above one’s weight’, når man vil udtrykke, at nogen har mere indflydelse, end deres størrelse umiddelbart berettiger til. Kigger man på antallet af landmænd, så må udtrykket siges at være dækkende.

I dag udgør landmænd ganske få procent af befolkningen, og rent statistisk burde det antal højst kunne omsættes til en håndfuld borgmesterposter. Men ved valget har landmænd altså scoret mere end tre gange så mange borgmestertitler, som deres antal berettiger til.

»Jeg er da utrolig stolt. Det vidner om, at vi har så mange fantastiske og dygtige kollegaer. Landmænd er nogle gode mennesker, som tydeligvis vækker tillid hos dem, de er sammen med«, siger formand Søren Søndergaard fra L&F.

»Mange af de valgte landmænd har været i erhvervets organisationer i mange år og har her fået hele deres demokratiske opdragelse og forståelse for at samarbejde bredt og sammen med andre«.

Jylland og Venstre

Landmandsborgmestrene er fortrinsvis valgt i Jylland. Hvis man tæller Samsø med sin placering i Region Midtjylland med til hovedlandet, så er det i alt 14 jyske kommuner, der nu har en landmandsborgmester.

Nummer 15 skal findes på Nordfyn og de to sidste i henholdsvis Slagelse og Gribskov.

Næppe overraskende er 15 af de valgte landmænd fra Venstre og de udgør 43 procent af de i alt 35 venstreborgmestre.

De to sidste skal findes i Tønder, hvor Jørgen Popp Petersen repræsenterer Slesvigsk Parti og i Kolding, hvor den landmandsuddannede Knud Erik Langhoff kommer fra Det Konservative Folkeparti.

Repræsenterer hver 7.

Bortset fra Vejle og Kolding er kommunerne med landmænd i spidsen for det politiske liv udprægede landkommuner med forholdsvis beskedne indbyggertal. Kommunerne dækker ganske vist en fjerdedel - 28 pct. - af det samlede danske areal, men da det ofte er tale om tyndtbefolkede kommuner, er det hver syvende dansker - 14 pct. - der nu er repræsenteret af en landmand.

»Det glæder mig, at så mange af mine landmandskolleger er valgt ind i byrådene, og at flere af dem er blevet borgmestre. Det synes jeg, at vi som samlet erhverv skal være utrolig stolte af«, siger Søren Søndergaard og tilføjer:

»Jeg tror da også, at minksagen har haft betydning for valgresultatet. Socialdemokratiet har fået et noget dårligere valg, end man havde ventet. Så selvfølgelig har det også været en del af det«.

Otte ’nye’ kommuner

Selv om kommunalvalget 2021 ud fra antallet af borgmesterposter er endt som et kanonvalg for landmændene, faldt stemmerne altså også sådan ud, at det blev et farvel til fem landmandsborgmestre. Det drejer sig om Henrik Frandsen i Tønder. Han blev dog erstattet af en anden landmand, nemlig Jørgen Popp Petersen. I Varde var der også en bytter med farvel til Erik Buhl Nielsen, der ikke genopstillede, og goddag til den tidligere minkavler Mads Sørensen.

I to kommuner er der tale om klare landmandsnederlag, idet hverken Steen Vindum, Silkeborg, eller John Brædder, Guldborgsund, blev valgt eller erstattet af en landmandskollega.

I Vejen genopstillede Egon Fræhr ikke, og hans efterfølger er ikke landmand.

Men for at regnestykket går op, er der altså kommet landmænd på borgmesterposterne i otte ’nye’ kommuner, nemlig Kolding, Slagelse, Gribskov, Haderslev, Samsø, Thisted, Hjørring og Struer.

I optællingen af, hvor mange af borgmestrene, der er landmænd, er vi gået ud fra de tilgængelige oplysninger, som vi har kunnet researche os frem til. I kandidatbeskrivelserne bruges ofte de neutrale udtryk som »erhvervsuddannede« eller »selvstændige«. Vi har kun medtaget dem, der selv angiver, at de enten er landmandsuddannet og er eller har været aktive landmænd.

Ved avisens deadline havde to kommuner endnu ikke konstitueret sig. Det gælder Odsherred og Dragør, hvor intet tyder på, at borgmesterposten går til en landmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle