Landmænds biogasanlæg efterspurgt

Grovvareselskab køber sit første biogasanlæg og bebuder, at flere opkøb kan være på vej.

Grauballegaard Biogasanlæg er i denne uge blevet opkøbt af DBC Invest. Bag det anonyme købernavn gemmer blandt andre det landmandsejede grovvareselskab Vestjyllands Andel, der sammen med energivirksomheden Jysk Energi og konsulenthuset Langfristet Erhvervsfinansiering har sat en samlet investeringspulje på 215 mio. kr. af til køb af biogasanlæg. Grauballegaard, der stadig er under opførelse, er den første investering, der er realiseret, men trekløveret bag DBC Invest lægger ikke skjul på, at der ventes flere investeringer kan ventes i den nærmeste fremtid:

»Vestjyllands Andel anser biogasproduktion som en vigtig værdiskabelse i dansk landbrug. Derfor glæder det os, at vi har sat det første flag i landkortet, og forhåbentlig kommer der flere til. Det er vigtigt for os, at landbruget godskrives for den grønne omstilling såvel økonomisk som miljømæssigt, fortæller direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch.

Med købet overtager DBC Invest overtager aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas. Forventningen er, at gasproduktionen kan begynde medio 2021.

Grauballegaard Biogas er placeret nord for Silkeborg, hvor der ikke er øvrige biogasanlæg i nærområdet. Dermed er der et godt opland for levering af biomasser fra områdets landbrugsbedrifter.

Mads Niær Kristensen, der er ejer af Grauballegaard og medejer af Grauballegaard Biogas, bliver storleverandør af biomasser til det kommende anlæg. Samtidig får han titel af direktør i Grauballegaard Biogas og kommer derfor til at spille en central rolle i etableringen og udviklingen af anlægget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle