Kontoen til at købe gård for stod bugnende i banken, men Henrik Zobbe sprang fra landmandslivet, læste jordbrugsøkonomi og leder nu Institut for Fødevareøkonomi- og Naturressourcer på Københavns Universitet, IFRO.
Det ligefremme sprog og den frejdige måde at sige tingene ligeud på har institutlederen ved Københavns Universitet taget med sig fra opvæksten i Skive. Den nu 47-årige landmand og jordbrugsøkonom, Henrik Zobbe, er ikke kendt for at holde sine meninger for sig selv.
Så sent som sidste uge kritiserede han forskerkollegerne på det naturvidenskabelige fakultet på Århus Universitet for ikke at levere solide og troværdige oplysninger til at beregne omkostningerne til indsatsen mod klimaforandringer. Derfor kom der ifølge ham nogle »mærkelige« forslag med i regeringens katalog over, hvad den mener, landbruget kan bidrage med - og derefter kraftig kritik fra landbruget - af IFRO.
Men det vil Henrik Zobbe heller ikke lade sidde på sig eller på kollegerne på IFRO. L&Fs ledere kunne have gjort sig ulejlighed med at se de forbehold, IFRO havde skrevet ind i sin rapport, og rette kritikken mod regeringens udspil til klimaindsats, mener han.
Helst gode beslutninger
Henrik Zobbe befinder sig godt i rollen som den, der sætter tingene på spidsen og spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder. Under den borgerlige regering med venstrefolk som landbrugsministre syntes han, erhvervets interesser blev rigeligt tilgodeset. Nu finder han, at opgaven mere er at minde den røde regering om at bevare respekten for erhvervets rammevilkår, så alting ikke går op i hensynet til natur og miljø.
»Som universitetsmand og leder af en institution, der leverer analyser og beregninger af indgreb, synes jeg, det er vigtigt at deltage i samfundsdebatten. Der skal så mange og så vægtige argumenter frem på bordet som muligt, så politikerne kan træffe gode og velkvalificerede beslutninger,« siger Henrik Zobbe.
Og her er der altså ikke plads til, at gamle data og analyser om eksempelvis udledning af næringsstoffer gør det svært at lave økonomiske analyser af effekten af politiske indgreb.
Han taler for, at samarbejdet mellem faggrene, her naturvidenskab, teknik og økonomi, må strammes op, så grundlaget, der træffes politiske beslutninger ud fra, bliver forbedret.
»Forskningsinstitutionerne får rigtig mange penge til forskning, det der i daglig tale hedder forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er den mulighed, vi som økonomer har for at beregne, hvad der vil ske ved en given, politisk beslutning. Får vi ikke det, kan vi ikke fortælle politikerne, hvad der vil ske, når de for eksempel vil indføre den ene eller den anden slags afgifter,« påpeger Henrik Zobbe.
Sprang fra landmandslivet
Som uddannet landmand har han selv meget af den landbrugsfaglige viden tæt inde på livet, selv om tilværelsen som udøvende er skiftet ud med hus i Gentofte ved København, hvor der er meget langt til marker og produktionsdyr.
Bankkontoen var ellers fyldt godt op, da han 24 år gammel stod med det grønne bevis og klar til at skrive slutseddel på en gård på skiveegnen, hvor han er vokset op.
I stedet tog han med en kammerat med toget fra Skive Banegård på en elleve måneders rygsækrejse jorden rundt. Her udforskede de fremmede kulturer og sædvaner og prøvede togrejser i Indien, hvor det er almindeligt at sidde på taget, den australske ørken og de amerikanske motorveje og byer. Fire ugers høstarbejde på en stor, danskejet farm gav dem penge nok til at købe en bil og turnere rundt i USA.
»Rejsen ændrede mit verdensbillede. Da jeg kom hjem igen, blev jeg klar over, at jeg ikke havde lyst til at eje og drive en stor gård. Jeg ville lære mere og gik på VUC i Skive, voksenuddannelsen, og opdagede, at jeg havde udmærkede færdigheder og flair for det boglige,« fortæller Henrik Zobbe.
Fra voksenuddannelsen kunne han stile efter en studentereksamen eller teknikeruddannelse. Valget faldt på landbrugsteknikeruddannelsen på Nordisk Landbrugsskole i Odense, hvor eksamen var i hus i 1994. Derfra havde han så adgang til Landbohøjskolen i København, hvor han engagerede sig i studenterpolitik. Han nu var lidt ældre end mange andre af de studerende og blev valgt ind i skolens styrende organer, konsistorium og forretningsudvalg.
»Det var nærmest en gratis direktionsuddannelse, for jeg sad og styrede sammen med rektor og prorektor,« husker Henrik Zobbe.
I 2003 blev han ansat som adjunkt på jordbrugspolitik og i 2005 som lektor, og samme år blev skolens institutter fordelt mellem Københavns, Århus’ og Danmarks tekniske universiteter.
»Det var i den forbindelse, at sektorforskningsinstitutionerne, som udelukkende forskede for myndighederne, blev fusioneret ind i universiteterne. Det er her, jeg mener, vi skal blive bedre til at arbejde sammen på tværs og løse opgaverne, så den politiske debat kan føres på et kvalificeret grundlag,« siger Henrik Zobbe.
