Af Troels Toft, sektordirektør, Planter, Seges
»Kære jubilar. Tillykke med de 50 år, hvor du har bragt dansk planteproduktion til tops. Fremtiden afhænger også af dig, så vi ser frem til de næste 50 år«.
Det er ikke så tit, at talen til 50 års jubilaren lyder sådan, men det gør den, når vi fejrer Landsforsøgenes 50 års jubilæum. Landsforsøgene er designet til at give troværdige svar på, hvilken vej planteavleren skal tage til hver en tid. I disse år skal de ikke mindst fortælle os, hvordan planteavlerne bedst og billigst opnår et lavt klimaaftryk og dermed en afgørende konkurrencefordel. Og i en tid, hvor vi hver dag er udsat for sofistikerede reklamer og fake news, er det betryggende, at vi har resultater, som bygger på uvildighed og grundighed.
For 50 år siden valgte man med Landsforsøgene at samle det uvildige forsøgsarbejde, der dengang lå spredt i flere regionale planteavlsudvalg. Et stort til lykke herfra til de visionære landmænd og konsulenter, der stod faddere til det, der i dag er en institution i dansk planteproduktion. På trods eller måske netop som følge af stramme rammevilkår har resultaterne i ’Oversigt over Landsforsøgene’ formået at bringe danske landmænd i en situation, som udenlandske landmænd ofte misunder os. Igennem årene er forsøgene tilrettelagt og udført med udgangspunkt i landmandens bundlinje, og man har hele tiden haft for øje at producere ’mere med mindre’ eller med brug af ’så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt’. Begge dele er godt for bundlinjen, og landsforsøgene har givet landmændene den nødvendige tryghed til hele tiden at søge nye veje og gøre tingene bedre og mere målrettet.
Et godt eksempel på, hvordan Landsforsøgene hele tiden skubber på den enkelte landmands beslutninger i marken, er de mange sortsforsøg inden for alle afgrøder. Afprøvningen af nye sorter giver den danske landmand mulighed for at vælge nye og spændende sorter på et oplyst grundlag. Dette har i praksis betydet, at danske landmænd udskifter til nye, sundere og mere højtydende sorter 2½ gange hurtigere end eksempelvis tyske landmænd, og det er der både bundlinje samt klima- og miljøeffekter i. Den omstillingsparathed, som landmændene viser, er det, der skal bære dansk landbrug ind i en ny tid, hvor de rigtige klimavalg kommer til at betyde forskellen på udvikling eller afvikling af produktion.
Resultater fra Landsforsøgene kan vise sig at blive en vigtig konkurrenceparameter, når vi for alvor får sat tal på klimapåvirkningen ved f.eks. at dyrke hvede, roer, majs eller kløvergræs. Danmarks placering med et udpræget kystklima kombineret med tilpas nedbør og gode jorder betyder, at Danmark ligger i et af de mest højproduktive landbrugsområder i verden. Høje udbytter med lavest muligt input af hjælpestoffer er den mest sikre vej til at producere fødevarer med lavest muligt klimaaftryk.
Udgangspunktet for alle Landsforsøg er et unikt kædesamarbejde imellem kommercielle firmaer, der gerne vil have produkter afprøvet i et tæt samarbejde med medarbejdere i ØkologiInnovation og Plante- og Miljø-Innovation på Seges, medarbejdere hos Teknologisk Institut og forsøgsmedarbejderne i forsøgsenhederne. Desuden møder vi en enorm velvilje rundt i hele landet hos landmænd, der lægger jord og somme tider maskiner til de mange Landsforsøg.
Sektorbestyrelsen for Planter siger tusind tak til jer alle, for at I sammen får dette store puslespil til at gå op i en højere enhed.
Når jubilæumsudgaven af ’Oversigt over Landsforsøgene’ udkommer i midten af december, håber jeg, at den også denne gang kommer til at skabe merværdi derude i marken. Brug den og de mange resultater. De er til for jer.
