Lave udbytter giver dårligere klima

Når landmænd høster lave udbytter, skal der inddrages ny jord et andet sted for at opretholde produktionen, og det belaster klimaet. Men ’arealeffekten’ mangler i mange klimaopgørelser.

Jo større areal, man bruger til at producere mad, des større bliver klimapåvirkningen, så det er bare om at få mest muligt ud af den jord, der er taget i brug til landbrugsproduktion. På den måde kan man begrænse ny rydning af skov- og naturarealer.

FNs klimapanel siger det, og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation siger det: Vi skal producere mere mad på et mindre areal. Det skal vi, fordi mennesker fylder og spiser mere i takt med, at der bliver flere. Samtidig er der behov for mere jord til at dyrke afgrøder, så der er mad nok. Herhjemme siger klimatænketanken Concito det, og forskere bekræfter, at sådan er det. Men det er ikke altid det, som pynter mest på det danske klimaregnskab, der gavner det globale klima mest.

Mange tal

Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver hos Concito med særligt fokus på klima, energi og fødevarer, peger på, at der er stor forvirring om, hvad der er klimarigtigt.

»Mange forbrugere tror, at økologi er godt for klimaet, fordi man knytter mange positive ting til det. Opgørelser viser da også, at klimabelastningen af en hektar dyrket økologisk er lavere end af en konventionel hektar. Men man høster mindre og ser man på klimabelastningen pr. kg korn eller gulerødder, er klimabelastningen stort set ens for økologisk og konventionel produktion. Men lægger man arealeffekter oveni, påvirker økologiske afgrøder klimaet rundt regnet 30 procent mere end konventionelle«, siger han.

Lave udbytter

Torben Chrintz understreger, at det ikke er økologi i sig selv, der er klimabelastende, men de lave udbytter der følger med. For hvis man halverer udbyttet pr. hektar, bliver klimaeffekten dobbelt så høj.

»Hvis økologerne får lige så høje udbytter som konventionelle, står de ikke ringere i klimaregnskabet, og en udygtig konventionel landmand med lave udbytter, vil også have et dårligere klimaregnskab end en dygtig landmand med høje udbytter«, pointerer han.

Ofte er der dog stort spild i økologien. Sygdomme og skadedyr har mere frit slag og gør indhug i høsten. Nu og da går en hel afgrøde nærmest tabt.

»Alle vi, der har en køkkenhave, ved, at der spildes en masse«, siger Torben Chrinzt.

Han advarer mod at sammenligne udbytter i økologisk og konventionelt brug direkte. I økologien er der ofte brug for arealer med grøngødning, som ikke giver udbytte, så der går mere jord til, end det umiddelbart ser ud til.

Ekstraregning

Synes du, man bør droppe økologien helt?

»Jeg vil ikke være dommer i den store kamp om økologi eller ej. Økologi handler for nogle om helbred og dyrevelfærd, men man må ikke overse den ekstraregning, der globalt er for klimaet og biodiversiteten, når man optager så meget mere jord. Der er pres nok i forvejen, fordi verdens befolkning vokser. Jeg synes, det er mærkeligt, at rapporterne fra Aarhus Universitet ikke regner arealeffekter med, når de ser på klimaeffekter af økologisk jordbrug«, svarer Torben Chrintz.

Økologi eller natur

Flere politikere og grønne organisationer ønsker, at Danmark skal dyrkes økologisk. Lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, Jannick Schmidt, har regnet på klimakonsekvenserne af dette og fundet, at man skal bruge et areal på 1-2 gange størrelsen af Sjælland ekstra for at avle det samme, som hvis det hele havde været konventionelt dyrket, fordi udbytterne falder med 20-40 procent.

»Populært sagt skal forbrugerne vælge, om de vil have flere økovarer eller et par nationalparker på størrelse med Sjælland. Men det er normalt ikke noget, man overvejer«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle