Laveste udlån til landbruget i 20 år

I de sidste tre år har nettoudlånet været negativt, og i første kvartal var udlånet det laveste i 20 år.

Realkreditinstitutterne havde i første kvartal det laveste nettoudlån til landbruget i 20 år. Det viser Realkreditrådets udlånsstatistik.

Der var ganske vist et bruttoudlån på 8 mia. kr., men heraf gik 7,5 mia. kr. til omlægninger og indfrielser. Da der samtidig blev afdraget 1,3 mia. kr. på gælden, endte det med et nettoudlån på -0,8 mia. kr.

Man skal helt tilbage til andet kvartal 1996 for at finde et kvartal med lige så lavt et udlån.

Udlånet toppede med 25 mia. kr. om året i 2007 og 2008 for derefter at falde dramatisk, og i de sidste tre år har nettoudlånet været negativt.

Det viser, hvor svært det for tiden er at låne i realkreditinstitutterne.

Vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit, mener dog ikke, tallene giver et helt retvisende billede.

»Der bliver faktisk gennemført et stort set uændret antal handler, idet mange ejendomme allerede er finansieret, så de ikke indgår i statistikken.

Til gengæld er det mit indtryk, at der bliver investeret på et meget lavt niveau,« siger Poul Erik Jørgensen.

Han erkender, at det i dag forventes, at de unge har en større opsparing end tidligere.

Nye løsninger

Særlig svært er det at etablere sig for unge uden en stor opsparing, som ikke kan overtage eksisterende lån.

Det har fået nogle af de brancher, der har større udfordringer med generationsskiftet end andre, til at komme op med nye løsninger.

Inden for slagtekyllinger har de for eksempel haft særlige udfordringer med mange ældre landmænd og mange ældre anlæg. Danpo har derfor lavet deres egen vækstpakke, der blandt andet omfatter kaution for banklån, et nyhustillæg på 12,5 øre pr. kg i syv år, og Danpo garanterer desuden for et dækningsbidrag på mindst 450 kr. pr. kvadratmeter om året i syv år. Dertil kommer tilskud til miljøansøgninger og tilskud til renovering af gamle huse.

Minkavlerne har trods en række gode år svært ved at låne til minkfarme, hvor den faste ejendom kun udgør en mindre del af den samlede værdi.

De stærkt svingende skindpriser har tvunget dem til at tænke i nye baner, for eksempel med den såkaldte ”earn out”-model, hvor køber og sælger deler risikoen ved, at sælger får andel i gevinsten, hvis skindprisen stiger i de første år efter salget.

For vordende minkavlere er det også ret udbredt at opbygge en bestand af tæver i lejede bure, så de har en stor del af de dyr, de skal bruge, den dag de overtager minkfarmen.

Vækstpakke

Inden for svineproduktionen er der også taget forskellige initiativer til at gøre det lettere at komme i gang eller udvide produktionen.

Det gælder for eksempel Danish Crowns vækstpakke for slagtesvin, der blev lanceret for et par år siden, og som blandt andet indeholder et tillæg på ti øre pr. kg det første år og fem øre det andet år. Dertil kommer en bonus til nybyggerier og et ombygningstillæg.

Hos Friland er de gået et skridt videre med tilbud om et etableringstilskud på 1.000 kr. pr. so ved udvidelse eller opstart af økologisk sohold.

Samtidig tilbyder Friland nu fuld finansiering af økologiske søer i ny besætning.

Trods disse forskellige tiltag kan det stadig være meget svært for unge at komme i gang.

Som beskrevet i historien herunder kan det være en meget stor hjælp, hvis en ældre landmand vælger at hjælpe en medarbejder i gang ved at blive medejer, ved at kautionere og stille maskiner til rådighed.

Poul Erik Jørgensen ser forpagtning som en mulighed for unge.

»Forpagtning kan være en måde at komme i gang på, for eksempel efter AP-modellen eller med eksterne investorer. Det er også en mulighed for at ekspandere for etablerede landmænd, påpeger han.

Faktaboks

Nettoudlån

  • 2013 -0,5 mia. kr.
  • 2014 -0,1 mia. kr.
  • 2015 -0,5 mia. kr.
  • 2016 -0,8 mia. kr.
  • Kilde: Realkreditrådet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle