Let montage af nye LED-armaturer

Nyt LED-armatur monteres lige over hovedet på de drægtige søer.

RN Solutions i Støvring har udviklet en ny type LED-armaturer, der ifølge direktør Rune Nielsen adskiller sig fra andre armaturer.

»For det første er armaturet modulopbygget, så montagen er meget enkel,« forklarer han.

Dernæst er transformer og lysdioder støbt sammen, så der ikke er risiko for, at det irrer i staldmiljøet.

Som det tredje fremhæver Rune Nielsen, at opsætningen og placeringen af armaturerne er anderledes.

»Det er velkendt, at der er for lidt lys i mange stalde, men ved at placere lyset tættere på søernes opholdszone oplever søerne, at der er mere lys i omgivelserne,« forklarer han.

Armaturerne fra RN Solutions kan med det medfølgende multibeslag for eksempel monteres lige over en løbeboks.

Energitilskud

Som andet LED-lys kan landmænd opnå tilskud ved at montere armaturerne fra RN Solutions.

»Vi regner med en tilbagebetalingstid på kun omkring to år,« forklarer Rune Nielsen.

Energiforbruget er omkring 40 procent sammenlignet med traditionelle rør.

Hertil kommer en forventet levetid på 50.000 timer eller omkring fem gange levetiden for et almindeligt lysstofrør. Med lys tændt i halvdelen af døgnet året rundt svarer det til en levetid på 10-12 år.

»Den store fordel ved vores armaturer er monteringen efter plug and play-modellen. Landmanden klarer det meste selv,« siger Rune Nielsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle