Corona-situationen i minkbesætningerne har betydet travlhed hos L&F’s veterinære afdeling.
Der bliver trukket på afdelingen til at afklare faglige problemstillinger og komme med anbefalinger til fornuftige og langtidsholdbare løsninger, som tilgodeser både hensynet til den humane sundhed og branchens overlevelse.
»Vi har selvfølgelig været til rådighed for Kopenhagen Fur til at assistere med veterinærfaglig viden, hvor der er behov for det, for eksempel omkring smitteveje. En af teorierne, som vi har været specifikt inde og analysere på, var, om spredningen kunne kobles til en eller flere fodercentraler. Det var en teori, som der var behov for at efterprøve. Konklusionen er, at der ikke kunne findes en kobling mellem smittespredning og fodercentraler,« siger Jan Dahl, dyrlæge og epidemiolog i L&F.
Zone uden belæg
Afdelingen har også assisteret Kopenhagen Fur med estimater om, hvorvidt den meget omtalte radius på 7,8 kilometer omkring smittede farme gav mening ud fra et smittespredningssynspunkt. Mange minkfolk har påpeget, at det giver en zone, som er helt unødvendigt stor. Det er også den konklusion, som Jan Dahl og kollegerne er kommet frem til.
»Vi finder ikke, at der er belæg for at have så stor en zone. Vores vurdering er, at der nok er grundlag for en zone i en radius på to, måske tre, kilometer, men bestemt ikke for de 7,8. Det gør jo en meget stor forskel i forhold til, hvor mange farme der bliver omfattet. Så her er vores estimat af en fornuftig sikkerhedsafstand altså markant forskellig fra myndighedernes,« forklarer Jan Dahl.
