L&F: Afgørende hvordan Danmark implementerer EU-reformen

Eco-schemes, ingen støttelofter og bruttoarealmodellen er blandt L&F-sejrene i de nu afsluttede tre år lange forhandlinger om EU’s landbrugsstøtte. Både nye og kendte tidsler stikker dog ud, og her arbejder L&F for at afbøde og mindske konsekvenserne. Den danske implementering bliver afgørende.

Vi er stadig ved at dykke ned i de vedtagne tekster og tunge juridiske dokumenter, hvor flere først er ved at blive renskrevet i EU. Men vi kan allerede nu se, at dansk landbrug står over for store forandringer og udfordringer.

Først og fremmest er det afgørende at understrege, at meget kommer til at afhænge af den danske regerings implementering af reglerne. Derfor kan vi heller ikke nu sige, at alt er på plads, sådan her bliver det, og her er vinderne og taberne. Arbejdet fortsætter lige så intenst for L&F de kommende måneder som i de foregående tre års forhandlingsperiode. Igennem alle tre år har vi konstant været i dialog med danske MEP’ere, ministerier i almindelighed og Fødevareministeriet i særdeleshed, relevante ministre og embedsfolk for at sætte aftryk og fjerne torne. Det arbejde fortsætter i udmøntningsfasen.

Eco-schemes er de nye tiltag for miljø, klima og biodiversitet, som en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte nu går til. Vi betragter det som en sejr, at eco-schemes skal have den samme andel af landbrugsstøtten i alle EU-lande. For var satsen blevet frivillig, kunne vi nemt se ind i en situation, hvor måske bulgarere og polakker ville bruge 0 % til eco-schemes, mens Danmark ville bruge 25 %. De fælles regler giver i udgangspunktet fair konkurrencevilkår mellem EU’s landmænd.

Nu arbejder L&F for, at alle danske landmænd skal have adgang til eco-schemes. Alle landmænd er med til at betale for omstillingen. Så skal alle også have adgang. Men lige så vigtigt så skal ordningerne også indeholde en incitamentsstøtte. Dermed kan man både levere til den grønne bundlinje og til landmandens økonomiske bundlinje.

Vi har kæmpet hårdt imod støttelofter og gradvis aftrapning af støtte, såkaldt capping, hvor al støtte forsvinder efter et vist maksimumbeløb. Lofterne er gjort frivillige. De mange små gårde i Syd- og Østeuropa får nu ikke unfair fordele mod de store og effektive nordeuropæiske bedrifter.

Udjævning

EU ser dog gerne en målrettet støtte til små og mellemstore bedrifter. Landbrugsreformen har et obligatorisk krav om omfordelingsstøtte på ti procent af den direkte landbrugsstøtte. Den risikerer at ramme mange bedrifter hårdt. Derfor vil L&F have den skåret den til, så den matcher den danske bedriftsstruktur. En mulighed kunne være at slå fast, at den interne udjævning bør kunne gælde for en omfordelingsstøtte. En intern udjævning vil stadig være et voldsomt ryk for danske landmænd, hvor vi tidligere har påpeget, at særligt danske kvægbrug og visse planteproducenter bliver hårdt ramt. Men den vil sikre, at eksempelvis større kvægbedrifter ikke bliver ramt dobbelt - først af udjævningen og så af omfordelingsstøtten.

Unge landmænd kan have brug for starthjælp. At tre procent af de nationale budgetter skal gå til at støtte landmænd op mod 40 år er fornuftigt. Men også her er det afgørende, at man bruger muligheden klogt.

Bruttoarealmodellen har vi kæmpet for i Danmark, og vi er glade for, den er med i reformen. Den betyder, at landmænd kan lade små områder med krat og våde pletter ligge uden at dyrke dem OG uden at blive trukket i støtte. Det samme gælder, hvis landmænd går ind i jordudtagningsprojekter. Men også her er vi meget opmærksomme på implementeringen. Bliver det en kompliceret ordning med stor risiko for underkendelser og sanktioner, så vil landmænd ikke anvende den. Det skal være nemt og ukompliceret. Ansvaret for det ligger hos ministeriet.

Og nå ja – helt overordnet kan vi også glæde os over, at reduktionen af det samlede EU-budget og dermed også landbrugsstøtten trods alt ikke blev større, end den blev efter Brexit og tabet af Storbritanniens betalinger til EU.

Fire tidsler

Særligt en håndfuld tidsler i den nye landbrugspolitik er vi meget utilfredse med. Men vi har forslag til at afbøde dem, og dem tager vi nu videre til politikerne.

Vi ærgrer os over, at krav til sociale aspekter med standarder for arbejdsvilkår er skrevet ind i landbrugsreformen – i øvrigt for første gang nogensinde det sker på fælles europæisk plan. Det er arbejdsmarkedsforhold, og det har vi en model for i Danmark. Dog ser det foreløbigt ud til at blive en ret ukompliceret ordning. Hvis landmænd i det almindelige juridiske system dømmes for at overtræde EU’s lovgivning om arbejdstagerrettigheder, vil myndighederne trække det over i landbrugssystemet og sige, den her landmand er dømt efter dette EU-direktiv, så nu skal han trækkes i støtte. Kravene skal først implementeres fra 2025, og vi holder nøje øje med, om det forbliver ukompliceret.

Så er der GLM-kravene. Der er krav i reformen om at udlægge 4 % ikke-produktive arealer. Det er reelt en genindførelse af brak. Vi mener, at ønsker politikerne ikke-dyrkede arealer, så må de betale landmænd for det eller bruge eco-schemes eller bruttoarealmodellen. En sådan procentsats overordnet er ødelæggende i store dele af landet.

Vi holder nøje øje med kravet om at øge bredden af bræmmer ved vores vandløb og søer fra to til tre meter. Det er urimelig hårdt for danske landmænd, der har mange vandløb. Her arbejder vi for, at de 4 % krav om ikke-dyrkede arealer dækker de læhegn, der allerede står der og også bræmmerne. Bræmmekravet skal selvfølgelig heller ikke gælde ved simple afvandingskanaler.

Endelig er der kravet om, at der skal være en ny afgrøde på alle marker hvert år. Det giver fagligt overhovedet ikke mening. L&F mener, der i stedet bør være mulighed for at fortsætte den nuværende regel om, at der skal være to eller tre afgrøder per bedrift hvert år. Det vil være bøvlet, men vi har kunnet håndtere det siden 2014, så det vil være en bedre løsning.

Tab på 740 millioner

I Danmark bliver implementeringen af EU-reformen koblet med resultatet af de danske landbrugsforhandlinger. Den kommende tid vil vi arbejde for, at implementeringen foregår dygtigt, intelligent og så lempeligt som muligt, så dansk landbrug bliver udviklet, ikke afviklet i sin grønne omstilling. Den nye europæiske landbrugspolitik må ikke trække tæppet væk under danske landmænd.

For det er der risiko for. Vi er i gang med nye beregninger, efterhånden som vi dykker ned i alle reformens detaljer. Men tidligere beregninger fra SEGES viste tab for alle heltidsbedrifter på 740 mio. kr. som følge af udjævning af støtten og mindre direkte støtte. I særdeleshed kvægbrug og planteproduktioner imødeser tab.

Den fælles landbrugspolitik skal sikre et konkurrencedygtigt erhverv, grøn omstilling og udvikling. Det er helt i tråd med regeringens erklærede mål om udvikling i fødevaresektoren. Men regeringens forslag om den danske udmøntning trækker i en helt anden retning.

Især er vi bekymrede for den måde, regeringen vil finansiere udtagning og omlægning af lavbundsjord på gennem landdistriktspolitikken og eco-schemes. At bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til en passiv investering som udtagning af jord vil trække konkurrencevilkårene skæve i dansk disfavør – og være i direkte modstrid med det udviklingsspor, som regeringen siger, den vil forfølge. Udtagning af jord er en samfundsopgave og skal løftes som sådan. I stedet skal EU-midlerne bruges til eco-schemes, der understøtter en bæredygtig produktion til alle, der ønsker det, og til støtte til investering i nye klima- og miljøvenlige stalde.

På alle områder fortsætter L&F sin intensive indsats i udmøntningsfasen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle