L&F: Jordudtagning kan foregå til markedspris

Udtagning af kulstofrig lavbundsjord er ikke relevant for alle landbrug, siger L&F.

Man kan ikke direkte sammenligne kompensationen på 56.000 kr. pr. ha for at udtage kulstofrig lavbundsjord med at sælge jorden på markedsvilkår.

Det mener Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum, der reagerer på LandbrugsAvisens artikel fra sidste weekend om netop udtagning af kulstofrig lavbundsjord.

Her blev den nye ’klimalavbundsordning’ kritiseret af nogle af de landmænd, der har fået kortlagt store områder med den klimaskadelige jord.

De mener nemlig, at en kompensation på 56.000 kr. pr. ha er alt for lav en pris i forhold til markedsprisen, der ligger på omkring det tredobbelte.

Men sådan kan man ikke se på det, forklarer Panum.

»Det er rigtigt, at det beløb i mange tilfælde slet ikke vil være tilstrækkeligt til at dække et fuldt værditab for jorden«, siger han og fortsætter:

»Man skal bare være opmærksom på, at i denne ordning beholder man sin jord men med en tinglyst restriktion. Samtidig vil man i mange tilfælde kunne opretholde sit arealtilskud, og man vil kunne bruge jorden til græsning, slæt, jagt med videre«.

Jordfordeling er nøglen

Ifølge Anders Panum er der hos mange landmænd et stort fokus på klimalavbundsordningen, men der findes også andre ordninger til at udtage kulstofrig lavbundsjord, som kan sikre fuld erstatning.

Det kan være med jordfordeling, hvor man får kompensation for sin jord og kan beholde den uden dyrkning, eller man kan vælge at sælge eller bytte jorden på markedsvilkår, forklarer Anders Panum.

»Netop jordfordeling kan derfor være den vigtige brik, hvor man kan afstå sin kulstofrige lavbundsjord og få noget andet jord i bytte«.

Men det kan vel blive svært at finde jord til alle i og omkring f.eks. Store Vildmose, hvor der er meget kulstofrig jord og mange landmænd?

»Det kan det, og der kan være landbrug, hvor det ikke er relevant tage den kulstofrige jord ud - hvor der ikke er jord at bytte sig til eller andre årsager, og så er det ikke et af de områder, der skal tages ud«, siger Panum og fortsætter:

»Vi har sagt, at op mod 100.000 hektar lavbundsjord potentielt kan tages ud, og der er 170.000 ha kulstofrig lavbundsjord, der er i drift, så vi mener ikke, at al lavbundsjorden skal tages ud. Derudover er det vigtigt at understrege, at det skal foregå helt frivilligt«.

Grund til bekymring

SF har foreslået at lægge en afgift på dyrkning af den kulstofrige jord, ligesom De Miljøøkonomiske Vismænd har det.

Så kan du forstå, hvis man er bekymret, selvom man får lov at beholde sin jord?

»Det forstår jeg, og det er en velbegrundet bekymring. Det er derfor, vi har maksimalt fokus på, at afgifter er den forkerte vej at gå. Udtagning af kulstofrig jord skal ske mod fuld erstatning og kun på baggrund af frivillighed. Men det er rigtigt, der er partier, der vil en anden vej«.

Hvor vigtigt et værktøj er udtagning af lavbundsjord?

»Skal vi nå de mål, samfundet har sat, og den ambition om at være neutral i 2050, som vi selv har sat, så skal vi se på, hvor vi kan opnå de største reduktion med de laveste omkostninger. Her stikker de kulstofrige jorde ud, fordi det er seks pct., der står for 50 pct. af udledningen fra al landbrugsjord«.

Faktaboks

Udtagning af lavbundsjord

  • Ifølge Aarhus Universitet findes der 170.000 ha kulstofrig lavbundsjord, der er dyrket. 
  • Jordene står for 32 pct. af hele landbrugets klimaudledning, og derfor taler man om at tage jordene ud. 
  • Det kan foregå ved at modtage en kompensation for ikke at dyrke jorden eller lave jordfordeling, hvor man får andet jord. 
  • Jordfordeling kan være en meget tidskrævende proces. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle