L&F: Staten misbruger forskning bag vandplaner

»Det nærmer sig manipulation. Det er i hvert fald groft misbrug af sammenhænge.«

Sådan lyder det fra Ivar Ravn, direktør hos Seges, om de baggrundsrapporter, der netop er dukket op fra Aarhus Universitet, og som vandområdeplanerne bygger på.

Ivar Ravn hæfter sig blandt andet ved, at der er meget stor usikkerhed på de modeller, som siger, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres. For eksempel i Ringkøbing Fjord.

»Rapporten kan ikke vise sammenhæng mellem N-tilførsel og sigtdybde. Alligevel bruger de modellen til at forlange en meget stor reduktion af kvælstofudledningen,« siger han.

Konkret skal udledningen til fjorden reduceres med 40 procent, hvilket får stor betydning for landbruget i området. Men usikkerhederne er langt større, end de vil være ved.

Han peger også på, at nogle miljømål er urealistisk høje.

»Selv om vi lukker alt landbrug og bosætning i Danmark kan vi ikke reducere udledningen så meget til Øresund, som Naturstyrelsens miljømål kræver,« siger han.

Bygger på modeller

Lars Hvidtfeldt, viceformand for L&F, stiller sig meget kritisk overfor, at rapporterne først kommer så kort før høringsfristen.

»De burde have ligget dag et. De er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan give høringssvar,« siger han.

Naturstyrelsen har for nyligt beroliget lokalpolitikere i Mariagerfjord Kommune med, at de nye modeller har lille usikkerhed, baseret på området. Nu, hvor rapporterne er kommet, kan han se, at usikkerheden i virkeligheden er langt større end naturstyrelsen vil være ved.

»Det er urimeligt at stå og forklare om sikre modeller, når virkeligheden i Mariager Fjord er en anden,« siger han.

Samtidig kritiserer han, at man ikke kan se, hvad man får for pengene, og om fjorden bliver vaccineret mod iltsvind med den planlagte indsats. Han undrer sig også over, hvorfor forskere og Naturstyrelsen fokuserer så ensidigt på, at brugen af kvælstof skal reduceres i stedet for mange andre virkemidler.

Landbrug & Fødevarer er utryg ved processen og vil igen opfordre Naturstyrelsen til at sætte stopuret i stå og læse rapporterne grundigt.

»Vi vil fortælle politikerne, at vi skal have en grundig debat om miljømålene. Vi anerkender ikke præmissen og mener, det kan gøres på en anden måde. Usikkerheden er for stor. En fagligt ukorrekt gennemførelse af vandområdeplanerne kan påføre erhvervet byrder, der måske slet ikke er nødvendige,« siger han.

Hvis ikke, politikerne ændrer noget, kan en retssag også komme på tale, når nye vandområdeplaner foreligger.

Afviser kritik

Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen afviser kritikken med, at det er ålegræs – ikke andre havgræsser – der indgår i EU’s definition af god økologisk tilstand. Planerne fokuserer på kvælstof, fordi forskernes modelberegninger viser, at det er afgørende i fjordene. I øvrigt mener han at politikerne i Mariagerfjord Kommune er gjort opmærksom på, at det er den statistiske model, man har brug for fjorden. Han peger også på, at mange forskningsrapporter har været tilgængelige længe.

»De sidste rapporter, som er kommet, er ikke nødvendige for at give fyldestgørende høringsssvar,« siger han.