L&F: Udspil skal vise landbrugets potentiale

Tre vækstscenarier for hver af landbrugets driftsgrene skal dokumentere, hvad landbruget kan bidrage med til samfundsøkonomien.

Landbrug & Fødevarer går nu i gang med at udarbejde sit eget bud på, hvad landbruget sektor for sektor kan bidrage med til den danske samfundsøkonomi.

Ifølge cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby vil L&F udarbejde en rapport, som med udgangspunkt i tre forskellige vækst-scenarier giver et bud på, hvad fødevareerhvervet kan producere og eksportere på givne betingelser.

»Det handler om, at vi vil dokumentere det potentiale, vi står med under forskellige forudsætninger. Og også det tab, vi får, hvis vi vælger de forkerte løsninger,« siger Thomas Søby, som er projektleder for arbejdet.

Tre scenarier for hver driftsgren

De tre vækstscenarier, som Landbrug & Fødevarers projekt tager udgangspunkt i, er:

»Baseline«, hvor den nuværende miljøregulering fortsætter. »Opbremsning«, hvor miljøreguleringen skærpes. Og: »Bæredygtig intensiv produktion«, hvor miljøreguleringen er målrettet og lagt om til at fokusere på output i stedet for input

For hvert scenarie vil arbejdsgruppen vurdere den potentielle udvikling i de enkelte driftsgrene i forhold til produktion, eksport, beskæftigelse, m.m. Desuden vil det faktiske omfang af landbrugs- og fødevareproduktionen blive sammenholdt med den størrelse, den kunne have haft, hvis den havde fulgt den globale udvikling fra 1990.

»Vi ved, vi har et efterslæb. Og vi vil forsøge at dokumentere det tab, samfundet risikerer fremadrettet, hvis der ikke bliver givet plads til at øge produktionen og råvaregrundlaget,« siger Thomas Søby.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle