Liggetid

Så blev det endelig hverdag igen. Pigerne er begyndt i skole efter at have været hjemme i fem uger. De har glædet sig meget, dog ikke til lektierne… Den ældste er mest glad for, at lockouten er forbi. Hun går i niende klasse og har en del eksamener forude, som hun synes er vigtigt at være bedst muligt forberedt på. Alligevel er det nok vigtigere for hende, at hun har ”fået sin amerikanske familie” i Oklahoma. De har endda haft ringet og snakket med hende, og hun har talt med en pige fra Struer, som er derovre nu. Desuden har hun skrevet med en tysk pige, som hun skal bo sammen med hos familien. Det er i øvrigt kun godt 300 km fra Texas, hvor min mand drillende håbede, hun skulle bo (og lære lidt om køer…). Nu venter der i stedet et lam, som hun sammen med tyskeren har bestemt skal hedde ”Polly”. Familien virker meget forberedte til deres næste piger, og vi er ret sikre på, at de kommer til at trives derovre. Det er rigtig rart, at have den fornemmelse!

Vi synes også, det virker til at vores medarbejdere trives her. Det betyder også ret meget for os. Både at de har det godt som mennesker og føler sig trygge, men også fordi, at vi derved får mest mulig glæde af deres arbejdsindsats. Ja, sådan er det jo. Hver anden tirsdag holder vi fortsat møde med ”malkerne”. De er efterhånden blevet gode til at komme med deres meninger, men det er stadig nemmest, hvis det drejer sig om en låge, der skal sættes op eller lignende. Det er meget sværere at komme med forslag til ændringer af deres arbejdsrutiner (optimering). Det er nok meget naturligt, at de samme ting skal siges igen og igen. Så der hænger vi bare i med at få det sagt, som ikke bliver gjort godt nok. Samtidig er vi dog meget bevidste om også at snakke med dem om de positive ting, som der heldigvis også er mange af. Medarbejderne gør et godt stykke arbejde.

Lige til sidst en lille opsamling fra min sidste klumme. Jeg skrev, at vi havde haft en mand ude og måle efter strøm i inventaret. Vi havde nemlig en række senge, hvor køerne ikke ville ligge. Jeg var ikke overbevist over mandens fortræffeligheder, og efter den lille uges tid, som manden sagde, der ville gå, inden køerne igen ville lægge sig der, - ja, da lå de der stadig ikke. Men nu må jeg bøje mig i støvet, og sige at vores køer nok bare er lidt langsomt opfattende. De ligger der i hvert fald nu. Og vi har ikke lavet om på andre ting. Men der er jo også mere mellem himmel og jord, end man kan forklare.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle