Lille vandprøve bestemmer landbrugets fremtid

Miljøministeriet bruger 260 mio. kr. årligt på miljø- og naturovervågning for at agere på et fagligt grundlag.

Der er skumsprøjt for boven og en stor hækbølge, da kaptajn Alex Kristensen på miljøskibet Daphne stævner ud fra Amager. Kursen er sat mod Køge Bugt, hvor kaptajnen og marinbiolog Bente Brix Madsen, Naturstyrelsen, skal tage en vandprøve, der skal testes for indhold af kvælstof, fosfor og klorofyl.

Vandprøven er blot en lille del af det nationale miljø- og naturovervågningsprogram, NOVANA, der koster 260 mio. kr. årligt. Ikke desto mindre kan den få store konsekvenser for blandt andet landbruget. For miljøpolitikken støtter sig op ad de analyser, Naturstyrelsen foretager.

"Det er vigtigt, vi bygger vores politik på relevante data, så vi agerer fornuftigt," siger miljøminister Karen Ellemann, der også er med på turen.

Det betyder, at hvis indholdet af kvælstof er højt, vil miljøministeren sætte yderligere ind over for landbrugets kvælstofudledning, men hvis det er lavt ¿ så er man ved at have nået den indsats, der er nødvendig.

25 rutinetogter

Det er naturligvis ikke denne ene vandprøve, der er grundlag for politikken. Der er rutinetogter 24-25 gange om året, og vandets kvælstofindhold er målt i Køge Bugt siden 1985, så der er mange gentagelser fra præcis samme sted i bugten. Og tilsvarende andre steder i landet.

"Siden 1989 er vandets totalindhold af kvælstof faldet fra cirka 375 til cirka 275 mikrogram pr. liter vand," forklarer Bente Brix Madsen.

Det er altså tydeligt at se, at landbrugets indsats har hjulpet. Helt tilfreds er miljøministeren dog ikke, og landbruget skal med vandplanerne reducere kvælstofudledningen til Køge Bugt med yderligere 82 ton årligt.

Biologiske faktorer

Marinbiologerne nøjes ikke med at se på vandets kemi. Ved andre lejligheder undersøger de bundfaunaen, ligesom de ser på udbredelsen af ålegræs. Det sker ved at sende en dykker fra kysten og udad. Dykkeren rapporterer løbende til skibet og fortsætter udad, indtil hovedudbredelsen er 10 procent.

Bente Brix Madsen er glad for ålegræsindikatoren, fordi den er nem at have med at gøre.

" Plankton er svært at måle på, for det flytter sig, det gør ålegræs ikke, og så har vi data meget langt tilbage i tiden," siger hun.

Men hun erkender også, at der er andre faktorer end lige kvælstofindholdet, der betyder noget for udbredelsen. I Køge Bugt har trådformede brunalger ¿ kaldet fedtemøg ¿ begrænset udbredelsen. Også før landbruget begyndte at gøde. Ålegræs er også afhængigt af iltforholdene mellem rod og stængel og temperatur. Ved Vesterhavet kan ålegræs slet ikke vokse.

"Alt det tager vi højde for, når vi laver vores politik," indskyder Karen Ellemann, der understreger, at hun er helt klar over, at ålegræsset ikke kommer tilbage lige så hurtigt, som vandets kvælstofindhold falder.

Miljømyndighederne har målt udbredelsen af ålegræs siden 1989, men med vidt forskellig intensitet.

"Der er lavet alt fra en til 42 prøver om året, og udbredelsen svinger ret meget fra år til år," forklarer Bente Brix Madsen.

Nu laver man syv prøver om året på hver lokalitet. I Køge Bugt er udbredelsen steget lidt.

Måler sigtedybde

Pludselig sagtner skibet farten. Kaptajnen har med GPS'ens hjælp fundet det sted, vandprøven skal tages.

Alex Kristensen og Bente Brix Madsen sænker en cylinder ned i vandet, der automatisk udtager en vandprøve. Imens får Karen Ellemann lov at måle sigtdybden, hvilket sker ved at fire en hvid tallerken ned i dybet, indtil ministeren ikke længere kan se tallerkenen.

"8,8 meter, og det er en god sigtdybde" siger Alex Kristensen, da ministeren råber stop gennem den friske vind.

Og ministeren ser faktisk lidt bedre end den elektroniske måling, der siger 8,5 meter.

Sodavandstor prøve

Cylinderen dukker igen, helt af sig selv, op fra havets dyb, og Alex Kristensen tager en vandprøve på størrelse med en sodavand. Vandet er helt klart, indtil han tilsætter diverse kemikalier, for at kvælstof, fosfor og klorofylindholdet ikke skal ændre sig, før det når laboratoriet.

Daphne stævner derefter direkte mod Brøndby Havn, hvor en fragtmand venter på vandprøven. Han skal køre de 200 milliliter vand plus en dunk med et par liter ekstra til Vejen, hvor analysen skal være påbegyndt inden 12 timer.

Det er både miljøets og landbrugets fremtid, der står på spil, hvis noget går galt.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle