Lukningen af en hel branche - og store forhindringer for grisebilernes veje ud

Det bliver ikke mere dramatisk end det, der skete for pelsdyravlerne herhjemme sidste år i november. Omkring 1.000 danske minkavlere så sammen med resten af Danmark deres livsværk blive nedlagt af regeringen på en tv-skærm 4. november 2020.

Derefter fulgte en hæsblæsende aflivning af 14 millioner mink. Og siden har der været en næsten rungende stilhed.

Her næsten et år efter hober uklarhederne sig stadig op. Hvordan skal erstatninger og eksproprieringer foregå? Hvornår kommer de? Hvordan skal følgeindustrien lukkes ned - f.eks. Kopenhagen Fur og de øvrige andelsvirksomheder, herunder fodervirksomhederne? Det hele vil trække ud i årevis.

Hvor regeringen satte en endegyldig stopklods op for minkbranchen, var transportørerne af smågrise og avlsdyr derimod plaget af en noget nær endeløs række af vejbump, omdirigeringer og veje, der pludselig var blinde.

Transportørerne, der er kendt for at være løsningsorienterede og skal være usædvanligt omstillingsparate, har fået testet begge evner til det yderste. Efter udbruddet af ASF-sygdommen i Tyskland i september brød markedet, der ellers havde kørt hele vejen under covid-nedlukningerne, helt sammen.

I de værste uger kostede en smågris til eksport helt ned til chokprisen 80 kroner, hvis den da overhovedet kunne komme af sted med en grisebil.

Hen over foråret blev situationen noget nær normaliseret. Men så kom udbrudene af ASF i vigtige svineområder i Polen igen og gav nye og yderst konkrete ændringer i eksportruterne. Det samme med et solidt og alvorligt gok til priserne på eksportgrisene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle