Luxxum-motor får blanding af teknologier

FPT har længe satset på SCR og Adblue alene. Med Luxxum leger man med recirkulering af udstødningsgassen.

Mens Maxxum, Puma, Optum, Magnum og Steiger alle benytter en SCR-katalysator og tilsætning af AdBlue for at overholde emissionskravene i Fiat Powertrain-motorerne (FPT), så får den 3,4 liters store motor på Luxxum nu et skud EGR - såkaldt recirkulering af en del af udstødningsgassen.

Selvom FPT - og derfor også hele CNH - længe har slået på trommen for at kunne overholde emissionskravene alene ved brug af SCR, så er der en grund til, at man afviger fra det på de ny Luxxum-modeller.

»Vi kunne godt benytte Hi-eSCR uden EGR for at leve op til kravene i Luxxum-motoren. Men da Case IH gerne vil have en kompakt og manøvredygtig traktor, så recirkulerer vi en lille smule af udstødningsgassen, op til 10 pct.,« fortæller Dowie Hilarius fra FPT.

»Hvis vi ikke havde EGR-delen med, ville SCR-delen være 20 pct. større på Luxxum. Og selve kølerpakken ville blive større. Det stemmer ikke overens med den kompakte traktor, Case IH ønsker,« uddyber han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle