Med nuværende mål kan ikke alle dyrke almindelig planteavl i 2027.
Man kan ikke løse alle miljøproblemer bare ved at måle, hvor meget kvælstof der er i drænvand, vandløb og fjorde. Det er kravene om, hvor langt kvælstofudledningen skal ned, altså målene, der skaber problemer for danske landmænd. Det understreger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, efter at der i flere medier har stået, at målinger kan hvidvaske landbrugets miljøpåvirkning.
»Det hjælper ikke meget at måle, hvis målene er sat så højt, at man slet ikke kan nå dem. Det vigtigste er nogle realistiske mål, så kan vi måle bagefter«, siger han.
Han advarer om, at hvis målene ikke sættes realistisk, kan ikke alle drive normal planteavl i 2027.
Høje mål
Ifølge Flemming Gertz, landskonsulent hos Seges er målene for, hvor lille kvælstofudledningen skal være, flere steder sat at for højt.
»Den internationale evaluering sagde helt klart, at der hvor reduktionskravene er høje, er der ikke fagligt belæg for det«, siger han.
Han peger især på, de høje reduktionskrav i små fjorde. Dér er vandudskiftningen ofte hurtig, at kvælstoffet er væk inden forår og sommer hvor det bidrager til algevækst.
»I Karrebæk Fjord med hele Susåens opland har vi set, at det kan være svært om ikke umuligt for landbruget at reducere kvælstof til fjorden på det rigtige tidspunkt. Der skal andre ting i spil for at nå nå bedre tilstand«, siger han.
Vurderingen af udledningen i år 1900, som ligger til grund for målene, tegner også til at blive ændret.
»Der kommer også flere presfaktorer i spil, for eksempel fosfor. Hvis man alene regulerer på kvælstof, bliver det dyrere og dyrere og ikke effektivt«, siger Flemming Gertz.
Han vurderer, at flere af kvælstofmålene i de forskellige vandområder vil blive sænket betragteligt, når ministeriet får endevendt tallene. Problemet med for høje mål er, at det kan få meget store konsekvenser for landmænd, der dyrker jord i de oplande, hvor målene er sat for højt.
Lokal usikkerhed
Ifølge Kristoffer Piil, Seges Planteinnovation, er den samlede danske kvælstofudledning korrigeret for regnmængden i størrelsesordenen 55.000 – 60.000 ton årligt.
»Det tror vi på. Men det er ikke nok at kende den nationale udledning, og når vi deler den ned i belastningen pr. vandopland, bliver usikkerheden større«, siger han.
Kristoffer Piils vurdering er dog, at med de 200 ekstra målestationer, der bliver indfaset med landbrugspakken, så vil der være styr på målingerne af, hvad der kommer ud til fjordene fra landbruget. Hvad der kommer fra eventuelle punktkilder som for eksempel spildevand, er der derimod væsentlig større usikkerhed på.
»Selv om udledningen på punktkilder er undervurderet, kommer den årlige kvælstof mængde aldrig op i samme størrelsesorden som det, der tabes fra landbruget. Lokalt kan punktkilder dog godt være af stor betydning, særligt når man taler om, tilstanden i vandløb, fosforbelastningen til søer, til visse fjorde, som er fosforfølsomme og kvælstof til fjorde tidspunktet for udledning er vigtigt«, siger han.
