Syv større bedrifter fik i 2006 målrettet rådgivning om pesticidforbrug. Men kun to bedrifter sænkede forbruget afgørende
Det er svært at nærme sig sit måltal for behandlingsindeks (BI) - også selv om man modtager intensiv konsulentbistand til at vurdere sprøjtebehovet og til at vælge det rigtige middel i den rigtige dosis. Der er nemlig oftest gode grunde til, at bedrifternes pesticidforbrug ligger, hvor det gør.
Det er den korte konklusion af det projekt i 2006, som blev gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning på syv større bedrifter under navnet "Spark til dosen". Formålet var at teste, hvor langt man kan påvirke bedrifterne ved hjælp af konsulentbistand uden at gå på kompromis med almindelig rationel landbrugsdrift.
De syv bedrifter var udvalgt efter, at de ikke tidligere havde deltaget i særlig rådgivning på pesticidområdet. Der skulle således være god mulighed for at sparke dosen nedad i forhold til året før på bedrifterne.
Men det skete kun i begrænset omfang. Kun to bedrifter, af de fem som lå over måltallet i 2005, bevægede sig hen imod deres måltal i 2006.
"Det er faktisk ikke overraskende for os, at de ikke flyttede sig mere. Vi havde ikke forestillet os, at de ville flytte sig ned under måltallet alle sammen," siger landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret Planteavl.
"Der er tale om dygtige driftsledere, der i forvejen har styr på de fleste ting, og det er da positivt, at der ikke er meget at komme efter. De har i forvejen en god praksis."
Frøgræs trækker
"Vi ved jo eksempelvis, at reduceret jordbehandling ofte giver problemer med græsukrudt og forøget svampebekæmpelse - især hvis der er begrænset sædskifte. Og vi vidste også, at frøavlerne, som der er tre af i projektet, har en stor fordel af at bruge vækstregulering, som der ikke tages højde for i måltallet.
Der er tale om højværdiafgrøder, hvor man også må bekæmpe skadedyr, hvis man vurderer, der er en risiko, og vi mangler jo netop gode værktøjer til at varsle for skadedyrangreb i frøgræs."
Sædskifte er godt
"Vi kendte jo ikke deltagerne i forvejen, men de er professionelle driftsledere, og der er gode argumenter for de sprøjtninger, de foretager. De arbejder velovervejet, og derfor er det også en stor udfordring for dem at ændre adfærd.
Men det er også et vigtigt aspekt, at man skal vurdere behovet for sprøjtning fremadrettet, mens man skal se bagud for at vurdere, hvad der var den helt rigtige løsning. Der vil altid være en andel af beslutningerne, som viser sig ikke at være helt optimale, fordi man, på det tidspunkt hvor beslutningen skal tages, ikke kan vide, hvor slemt problemet bliver.
Men udfordringerne er bestemt større for nogle end for andre. På de to bedrifter med korn og ingen frøafgrøder holder man sig under måltallet som følge af et godt sædskifte, et lavt antal skadedyr og lavt svampetryk - men også fordi ejerne kan tåle at se lidt ukrudt i marken."
En illusion
"Vi har fået bekræftet, at det er meget svært at fastsætte et teoretisk mål for pesticidforbruget, som man skal nå hvert år. Der er en række beslutninger, som driftslederen skal træffe i vækstsæsonen, og han kan ofte ikke vide, om beslutningen er den helt rigtige. Det tages der ikke højde for.
Men vi har også erfaret, at pletvis ukrudtsbekæmpelse på mange bedrifter er en illusion i dag. Kun de driftsledere, der selv tager sig af planteavlen og selv sprøjter, har overblik og tid nok til at kunne randbehandle og pletsprøjte i markerne. Selv om rådgiverne i projektet brugte mange timer, var det umuligt at komme helt ud i hjørnerne af alle marker - og landmændene selv har heller ikke tid til det.
De 1,7 i behandlingshyppighed bliver tydeligvis svært at nå, men vi har også fået bekræftet, at måltallet bør være et mere dynamisk mål - eksempelvis skal der tages højde for vækstregulering af frøgræs og for de geografiske forskelle, hvad angår f.eks. luseangreb.
Desuden har vi fået bekræftet, at med den ukrudtsflora, vi efterhånden ser, kommer man ikke uden om supplerende forårsbehandling i de fleste marker med vintersæd. Det indebærer, at man må skære lidt ned på indsatsen om efteråret og planlægge med at sprøjte mod ukrudt igen om foråret."
