Mad nok

Forholdene for størstedelen af jordens bønder og landbrug er markant anderledes end dem, vi kender i vores del af verden. Derfor er mantraet, om at konventionelle metoder inklusiv gmo er muligt over alt, helt forkert.

- økologi er en del af løsningen

Der foregår i øjeblikket en livlig og vigtig debat – ikke bare i dansk landbrug, men bredt i samfundet og i politik på globalt plan - om, hvordan vi kan producere mad nok til flere end ni milliarder mennesker i 2050. Vores børn ogbørnebørn vil opleve, at de skal dele jordens ressourcer med ni milliarder andre. Så spørgsmålet om, hvordan fremtidens bæredygtige fødevareproduktion skal se ud, presser sig på.

 

Bæredygtighedsbegrebet tolkes stadig meget frit alt efter egne interesser, og svarene på ovenstående spørgsmål stritter i mindst lige så mange retninger. Økologi udråbes ofte som et sultskabende alternativ til den intensive, konventionelle drift, som vi kender den i den vestlige verden. Synspunktet bunder i den logik, at hvad der gælder for landbrugsproduktion i vores del af verden, også er gældende for resten. At højere udbytter med konventionelle metoder (herunder gmo) er muligt over alt og derfor må være det eneste svar på at skaffe mad nok.

Lige så nem tankerækken er at kommunikere, lige så forkert er den, fordi forholdene for størstedelen af jordens bønder og landbrug er markant anderledes, end dem vi kender i vores del af verden.

FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, har udråbt 2014 til familielandbrugsår - »The International Year of Family Farming« - fordi familielandbrug er en afgørende nøgle til at løse den globale »mad nok«-udfordring.

Der er anslået 570 millioner landbrug globalt. 475 millioner af dem har under to hektar, og 500 millioner er »familielandbrug«. Disse 500 millioner brug omfatter 80 procent af verdens befolkning, hvoraf mange har hjemme i udviklingslande, hvor man mangler mad. Kun seks procent af verdens landbrug er større end fem hektar. Det er derfor afgørende for tilstrækkelig global fødevareforsyning, at ulandenes småbønder producerer mere.

FNs miljøprogram, UNEP, konkluderer på baggrund af forskningsresultater fra mere end halvanden million små landbrug i ulande og navnlig Østafrika, at mange af verdens småbønder med simple, økologiske metoder kan hæve deres udbytter dramatisk. Gennemsnitligt steg udbytterne med 116 procent målt på samtlige, afrikanske projekter i undersøgelsen og med 128 procent målt på projekter i Østafrika. De agroøkologiske metoder skaber en jord, der holder bedre på vand og samtidig er mere modstandsdygtig over for erosion, voldsomme regnskyl og andre effekter af klimaforandringer. Metoderne indebærer også, at bønderne kan bevare deres frihed og bedre kan sikre deres økonomiske uafhængighed, når de anvender lokale frø og egne, lokale gødningsstoffer.

En udbyttestigning på ét ton pr. hektar hos bønder i Afrika vil have en dramatisk effekt på millioner af menneskers adgang til fødevarer. En udbyttestigning på ét ton pr. hektar i Europa med eller uden gmo vil have meget lille effekt, koste meget mere – også i miljøomkostninger – og formentlig for størstepartens vedkommende ende som dyrefoder.

Ja, men kan min landmandskollega i Uganda da ikke også bare bruge gmo-sorter, kunstgødning og pesticider og så måske endda tredoble sit udbytte?

Måske, men han eller hun har højst sandsynligt ikke råd til at købe kunstgødning, pesticider og gmo-såsæd, og har i øvrigt sine landbrugsarealer i områder af verden, hvor intensiv dyrkning hurtigt udpiner jorden.

Den billigste og mest effektive måde at øge småbøndernes udbytter på, er, som FN-studiet også viser, at øge deres viden om økologisk jordbrug. Bedre udnyttelse af lokale ressourcer, lokal videndeling og samarbejde om jordforbedrende sædskifter, logistik og afsætning er blot nogle af de indsatser, der øger både udbytter, indtjening og levestandard hos småbønder i ulande.

Det tjener producenterne af kemi og gmo ikke på. Men omlægning til økologiske landbrugsmetoder i ulande putter mere mad i munden på flere mennesker til billigere penge. Derfor er det en fejlslutning at påstå, at økologi fører til mindre mad og mere sult. Tværtimod er økologi en del af løsningen.

For at producere mad nok i vores del af verden kan vi med rette begynde at fremstille, markedsføre og forbruge en større andel af vegetabilske produkter. Derved reduceres energitabet ved at fodre det meste til husdyr, inden det havner på tallerkenen. Alene i Danmark anvendes 80 procent af landbrugsarealet til foder. Dertil indkøbes soja i Sydamerika fra et areal svarende til Sjællands størrelse. Verdensmarkedsprisen for kød og dermed efterspørgslen på foder er ikke til fordel for verdens fattige.

Skal sulten imødegås, så skal en større del af den vegetabilske produktion rettes mod mennesker og ikke dyr. Og vel vidende at ændringer i disse strukturer er en stor udfordring, der ikke kan løses af dansk landbrug alene, så klinger det alligevel hult at bruge sult, voksende middelklasser og verdens stigende befolkning som argument for at intensivere den animalske produktion i Danmark.

Vi behøver ikke være vegetarer, men et reduceret husdyrhold kommer vi ikke uden om. Det er den billigste måde økonomisk, miljø- og klimamæssigt at producere mere mad til flere mennesker på. Med en økologisk tilgang til fødevareproduktion skabes en balanceret, moderne diæt, samtidig med, at klodens ressourcer og klima beskyttes bedre.

En økologisk tilgang til produktion, forbrug og genbrug af fødevarer og ressourcer er en del af løsningen på »mad-nok«-udfordringen.

Økologi udråbes ofte som et sultskabende alternativ til den intensive, konventionelle drift, som vi kender den i den vestlige verden. Synspunktet bunder i den logik, at hvad der gælder for landbrugsproduktion i vores del af verden, også er gældende for resten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle