Højt indhold af K-vitamin i foder ophæver virkningen af rottegift.
Man kan ikke slå rotter ihjel med gift, hvis de har adgang til majs. Det er et stort problem, når man f. eks fodrer fasaner med majs. Rotterne æder sig tykke og fede og yngler som, nå ja, rotter, og når de flytter ind i stalden, så bider giften ikke på dem«.
Johannes Andersen er en ældre landmand på 84 fra Broby på Midtfyn og har selv oplevet rotter, der nok åd giften, men altså ikke døde af det. Han er ikke i tvivl om, at det er rotternes frie adgang til majs på vildtfoderstationer, der er en medvirkende årsag til de tilsyneladende immune rotter.
»Det burde være forbudt at fodre vildtet med majs«, siger Johannes Andersen, der peger på majsens høje indhold af K-vitamin som årsagen.
Appetit og gift
Der er noget om snakken, fortæller Jens Lodal fra skadedyrsbiolog.dk. Netop K-vitamin er afgørende for, om blod kan størkne. Derfor ophæver vitaminet virkningen af de rottegifte, der hindrer blodet i at størkne, så rotten dør af indre blødninger. Flere erfaringer viser da også, at rotter, der har ædt majs, er vanskelige at bekæmpe. Blandt andet på Bornholm, som er den kommune i landet, der bruger relativt flest penge på rottebekæmpelse. Her er det angiveligt et sammenfald mellem flere majsmarker og antallet af rotter.
»Men det er umuligt at afgøre, om det er rotternes frie adgang til foder, eller om det indholdet af vitamin K, der gør dem svære at udrydde. Måske er rotterne bare ikke så sultne og æder mindre gift«, siger Jens Lodal, der understreger, at rotterne under ingen omstændigheder kan bygge en vitaminreserve op, som beskytter dem i længere tid.
»Majsen og giften skal indtages i samme periode, hvis K-vitaminet skal beskytte rotterne«, lyder det fra skadedyrsbiologen.
Undgå majs til vildt
Rottefænger Lars Gade fra firmaet Anticimex, der udrydder skadedyr, har 26 års erfaring med rottebekæmpelse i Slagelse Kommune. Han ser en klar sammenhæng mellem gift-immune rotter og ikke bare majs, men også svinefoder med meget K-vitamin:
»Det er et overset problem, men de sværeste steder at bekæmpe rotter er svinebesætninger og kvægbedrifter, hvor man fodrer med majsensilage, og helt galt er det, hvis man fodrer vildtet med majskerner og kolber tæt på bedriften. I sådanne tilfælde er det nærmest umuligt. Hvis vi skruer op for giften, så kan vi måske udrydde 90 pct. af rotterne. De resterende 10 pct. er blevet immune over for giften, og så starter det hele forfra«.
I sit tidligere job i Slagelse Kommune har Lars Gade undervist jagtelever i, hvordan de undgår, at rotterne spiser med, når vildtet fodres. En af de bedste ting er helt at undgå at bruge majs i vildtremiserne:
»Vi får langt færre rotteanmeldelser, og jægerne bliver også glade, for vildtet får fred for rotterne til at yngle. Rotterne går også hårdt til de ynglende fugle«.
Faktaboks
K-vitamin: Rotter får både gift og modgift
- De fleste rottegifte indeholder det antikoagulerende stof bromadiolon, der hindre blodet i at størkne. Resultatet er, at rotten dør af indre blødning. Det findes der en modgift til, og den hedder vitamin K1, som findes i både majs og svine- og hønsefoder. Hvis rotterne har adgang til foderet. Man risikerer altså at give rotterne både giften og modgiften.
- Vildtfoderautomater bør hæves 40 cm over jorden og forsynes med en spiral forneden, så rotterne ikke kan æde af foderet.
