Man har vel lov at drømme

Af Birgitte Kjemtrup Høye, Tinnet.

Her i huset drømmer vi om mange ting, især op til jul. Bettemand To dog ikke så meget, tror jeg. Han finder stadig glæde i at tømme mine køkkenskuffer. Bettemand Et drømmer om en mejetærsker til jul. En stor en! Med skærebordsvogn! Har han fortalt det mindst én gang om ugen siden høst i sommers. Som barn drømte jeg om at få min egen søløve, inspireret af, at Nissebanden tog til Grønland og mødte Luffe. Og hvad drømmer vi så om som voksne? Tja, det er måske ikke helt så let at definere – og så igen. For med to små børn og en dejlig mand tror jeg, at jeg mest af alt ønsker mig tryghed. Tryghed i hverdagen med vished om, at der er penge nok i mælkeproduktion, både for vores familie og for andre. Og som det ser ud lige nu, så tegner 2017 da positivt. Det gør så, at vi drømmer lidt længere frem og begynder at tænke lidt mere strategi, end vi har haft overskud til i 2016. Vi vil optimere, hvor optimeres kan. Først og fremmest er vi jo i fuld gang med omlægningen af køerne til økologi, og det glæder mig sådan. Jeg glæder mig også til at få alle dyr på græs til foråret, både for deres skyld, men også for vores, da det alt andet lige er billigere for os, at de selv henter det foder, de skal have, frem for at vi kører af sted med snitter, traktor og vogn. Hvad kan vi mere gøre? Der er så mange muligheder. Skal vi holde op med at give kraftfoder med lavere ydelse, men også lavere omkostninger til følge? Næh. Selvom jeg ser, det fungerer rigtig godt mange steder at køre low cost princippet, er det vist ikke det, der tricker Manden. Han er mere ude efter den simple hverdag. Den skal være enkel og lige til at gå til. Han har selv i forbifarten nævnt sæsonkælvning. Og her kan jeg love for, at jeg spidsede øre. Jeg har for ti og otte år siden passet køer i New Zealand, hvor jeg fik oplevelsen af at være med både til en læmningssæson hos en fåreavler og til at hjælpe igennem et par utroligt våde og kolde måneder, hvor køerne kælvede. De to dage, der kom flest kalve, bidrog med 27 og 29 stk. pr. dag. For pokker, hvor vi knoklede. Men når de to måneder var gået, faldt arbejdspresset mærkbart. Og når jeg så tænker på vores lille ejendom her med 130 årskøer, så kan jeg sagtens se perspektivet. Men nu må vi se. Vi drømmer bare pt. I det lidt mere jordnære glæder vi os til julen og til, at Farmor og Farfar samt Faster kommer. Jeg drømmer om lækker mad. Manden og Farfar sørgede for den ene gås i går, da de var på jagt, den anden ligger i fryseren og venter. Jeg drømmer om nærhed og kærlighed og lykke, og måske en ny hest til foråret. Glædelig Jul.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle