Man kan spare sig fattig

»Vi havde i flere år sparet og sparet, og det var bare gået ned ad bakke. Nu kunne vi bedre forstå, at det havde knebet med at få tingene passet.«

Sådan sammenfatter svineproducent Morten Uglebjerg sine erfaringer i denne uges avis. Han var kommet meget tæt på afgrunden, da han tog en dyb indånding og bestilte en såkaldt turn-around fra sin rådgiver, altså en fuldstændig gennemgang af bedriften. Rapporten var ikke billig - regningen fra Jysk Landbrugsrådgivning lød på 120.000 kr - men resultatet også imponerende. 1,3 mio. kr. mere kan tjenes i Uglebjergs virksomhed. Og blandt de bedste investeringer var flere folk i smågrisestalden.

Samme melding hører man fra andre sektorer. Da LandboNords kvægrådgivning i vinter gennemgik alle sine regnskaber, var konklusionen, at de bedrifter, der bruger mest på løn, også har den største indtjening på bundlinjen. Tilsvarende gik en erfaren planteavler i sidste nummer af Mark i rette med de besparelser, der har kostet på kvaliteten af markarbejde. Hvis ikke markarbejdet gennemføres rigtigt, mærkes det direkte i mejetærskerens tank.

Nu skal man selvfølgelig ikke gå i den modsatte grøft. Der er ingen tvivl om, at landbruget er en sektor med små indtjenings-marginaler, hvor man kun overlever med en meget skarp fokus på omkostninger. Selv i mindre nicher med højere priser betyder en benhård konkurrence, at hver en krone skal vendes, før den gives ud.

Men der kan altså spares for meget. Som landmand kan man i krisetider være fristet til at skære i mandskabet og selv give den en ekstra skalle. Det kan gå en tid, men bliver det en sædvane, går for meget tabt. Landmanden glemmer at lede, og både mark og dyr kræver altså nærvær og tid for at yde det optimale. Med den værste krise bag os handler det derfor lige nu ikke så meget om at finde besparelser, men om at få den rette, den motiverede og den nødvendige arbejdskraft.

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle