Mange kommentarer til lov om malkekvæg

Myndigheder, dyreværnsorganisationer og rådgivere giver loven en kommentar med på vejen.

Der er ganske mange meninger om, hvordan man skal holde malkekvæg i Danmark.

Det viser de høringssvar til justitsministeriet, der er indkommet til Lov om hold af Malkekvæg, og som LandbrugsAvisen har fået akt-indsigt i.

I alt er der indkommet 26 kommentarer til loven. En del har allerede været omtalt her i avisen, men andre har hidtil ikke været offentligt fremme. Vi har plukket i en del af kommentarerne, som du kan læse nedenfor.

Lovlige el-hegn.

Det veterinære Sundhedsråd foreslår i sit svar, at det præciseres, at elhegn fortsat er lovlige. I oplægget til loven står der, at der ikke må anvendes elektriske aggregater, men det skal kun omhandle drivstave og kotrænere, understreger rådet.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at kreaturer på græs skal tilses mindst en gang om dagen, og at syge dyr skal tilses to gange dagligt.

Frivillig afgræsning

Olaf Petersen, Optimal Kvægrådgivning, opfordrer til, at det skal være frivilligt, om kvierne skal på græs om sommeren.

"Problemet er, at ikke alle landmænd kan sikre, at deres dyr bliver inden for indhegningen. Det drejer sig især om bynære arealer eller arealer langs befærdede veje. Derfor vil kravet betyde, at trafiksikkerheden bliver betydeligt reduceret," skriver han i sit høringssvar.

Større hold

Landsforeningen Danske Slagtekalveproducenter kommer med en opfordring til at fjerne oplæggets krav om, at kalve ikke må gå i hold på mere end 12 dyr.

"I praksis har producenter, der anvender sutteautomater, hold på 25 - 50 dyr, og det fungerer upåklageligt," skriver formand Ove Eriksen i sin kommentar.

Også oplæggets krav om, at der skal være narresutter, finder slagtekalveproducenterne uheldigt. Der mangler forskning, før man kan lovgive om narresutter, lyder begrundelsen. Foreningen vurderer selv, at problemet med, at nogle kalve sutter på hinandens kønsorganer, ikke løses med narresutter.

Firmaet Calvex tilslutter sig, at kravet om, at hold højest må være på 12 kalve, er stærkt.

Kælvning på mark

Plantedirektoratet påpeger i sit svar, at kravet om kælvningsbokse også i økologiske besætninger er uforeneligt med den økologiske tankegang bag økologireglerne. De økologiske mælkeproducenters mulighed for at planlægge afgræsning vanskeliggøres, hvis der stilles krav om kælvning på stald, hedder det i svaret.

Også Økologisk Landsforening hæfter sig ved kravet og påpeger, at det er uheldigt, hvis økologiske køer ikke må kælve på græs, som det er naturligt for dem.

Flere sygebokse

Det Dyreetiske Råd hæfter sig i sin kommentar ved, at en sygeplads for hver 100 køer formentlig er utilstrækkeligt, og at fire kælvningspladser pr. 100 køer også er for lidt.

Rådet opfordrer endvidere til, at det bør overvejes at stille krav om et antal sygebokse pr 100 ungdyr.

For megen registrering

Hvis det skal registreres, hvor meget hver enkel ko og kvie er på græs, vil det betyde en stor administrativ byrde, vurderer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i sit svar.

Selv et lille tidsforbrug for hver af 630.000 malkekvæg vil betyde en stor samfundsmæssig omkostning, påpeger styrelsen. I alt vil det betyde mere end 10.000 timers arbejde, hedder det. I stedet foreslår styrelsen, at besætningsejeren ved græsnings-sæsonens start skriver under på, at han vil overholde reglerne i løbet af sæsonen.

Smitte og sundhed

Aarhus Universitet påpeger blandt andet, at der skal tages mere hensyn til smittespredning i stalden i den kommende lov. Færdsel over foderbordet nævnes som et eksempel.

Også antallet af sygebokse er for lille, ifølge Universitets opfattelse, idet danske besætninger har store problemer med klove. Det vil desuden være relevant at stille krav om en ædeplads pr ko, understreges det.

Nej tak til klov-eftersyn

Frie Bønder - Levende Land går dels til forsvar for bindestalde, hvor der ifølge organisationen er langt færre klovproblemer, dels imod kravene om kælvningsbokse og klovbehandlingsbokse.

"Det er fordyrende krav, som er helt unødvendige i små stalde," hedder det i organisationens høringssvar.

"Frie Bønder - Levende Land" tilslutter sig kravet om afgræsning.

Nej tak til kvier på græs

Det gør derimod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke.

Fødevareministeriet kan ikke tilslutte sig kravet ud fra den foreliggende model, men mener, at kravet om, at kvier skal på græs, skal ses i sammenhæng med den enkelte producents vilkår og staldforhold.

worsoe@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle