»Jagt kan give en langt større lejeindtægt, end jeg anede«
Allan Rønow Nielsen kan få 20-30.000 kr. årligt for jagten på sine 220 hektar - uden at forandre noget. I dag får han en brøkdel af det beløb.

»Jeg skal indrømme, at jeg ikke selv er jæger. Måske er det derfor, jeg aldrig har regnet jagtleje for noget særligt.«

For Allan Rønnow Nielsen er hvede, byg og raps hovedsagen på de cirka 250 hektar, som han driver syd for Aulum. For kornets vedkommende som foder til besætningen på cirka 1.100 søer med produktion af 30 kg grise fordelt på Gabs og en anden ejendom.

For nylig fik han på et landmandsmøde øjnene op for, at naturen og dyrelivet på og imellem hans marker rummer muligheden for en økonomisk gevinst, som kræver et minimum af arbejde eller investering.

»Jeg hørte et foredrag om jagtudlejning, og jeg kunne tydeligt høre, at jeg fik alt for lidt for jagten. Så jeg bad Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver i Heden og Fjorden, om at give en vurdering af, hvad jeg kunne gøre for at få jagt i spil som en indtægt,« siger Allan Rønnow.

En ukendt gevinst

I dag er jagten lejet ud for 5.000 kr. om året på de cirka 110 hektar rundt om Gabs. Mens jagtretten på den anden ejendom dels tilhører den tidligere ejer på en kontrakt, der udløbet om to år, og dels gives til en nabo som betaling for lejlighedsvis hjælp.

»Jeg har aldrig regnet med jagt som en indtægtskilde af betydning. Men ifølge jagtkonsulenten bør jeg kunne få 100-150 kr. pr. hektar. Og det uden at foretage ændringer overhovedet,« siger Allan Rønnow.

»De 22.000-33.000 kr. for mine egne 220 hektar er jo en rar og nem gevinst at hente.«

Allan Rønnows jord er typisk vestjysk med relativt store og flade marker, men dog med en del ældre læhegn. Desuden er der en uopdyrket eng på et par hektar samt lommer af natur, blandt andet rundt om et par gamle mergelgrave.

Vildtarter som rådyr, harer, fasaner og agerhøns ses ofte i markerne, mens kronvildt sjældent viser sig.

»Krondyr på arealerne ville sætte jagtlejen op, men det er svært at ændre på. Rådyr ser vi til gengæld mange af,« siger Allan Rønnow.

Mere natur - højere pris

Jagten kan helt sikkert forbedres yderligere, hvis Allan Rønnow fører nogle af de tiltag, som Rasmus Filsø Løbner har foreslået, ud i livet.

Det handler om skovrejsning på mindre arealer, hvilket kan ske med betydeligt tilskud. Om dyrkning af pil eller poppel til energi. Såning af vildtstriber langs læhegn. Små beplantninger af træer og buske. Og evt. braklægning af kiler og svært dyrkbare arealer.

»Vurderingen lyder på, at jagtlejen kan hæves til mellem 200 og 400 kr. pr. hektar, afhængig af hvad jeg foretager af forbedringer.« siger Allan Rønnow.

»Eksempelvis er der et betydeligt tilskud til etableringen af skov, og man bevarer hektarstøtten. Det samme gælder pil eller poppel, som samtidig udløser gødningskvote og desuden kan give en indtægt fra biomasse.«

Området omkring de to mergelgrave har altid været svært at køre på. Og her vil det være oplagt med en form for tilplantning, mener Allan Rønnow. En del af arealet er allerede beskyttet af paragraf 3 og må ikke dyrkes.

»I den lille eng har min nabo nogle kreaturer gående, og der skal jeg have afklaret, hvad vi gør. Det gode forhold til min nabo vil jeg jo ikke spolere,« siger han.

Langsigtet plan

Allan Rønnow har endnu ikke besluttet sig for, hvad der skal udføres af jagtforbedrende tiltag på hans marker. Til efteråret, når årets afgrøder er væk, vil han tage stilling til sagen og evt. lægge en langsigtet plan for jagt på bedriften.

»Alle tiltag skal ikke foretages det første år. Jeg kan jo spørge de kommende jægere om, hvad de kunne tænke sig, at der sker på arealerne,« siger han.

»Jeg tænker, at hvis jagtlejen på de 2,6 mio hektar dyrket jord i Danmark blev sat op med 100 kroner, ville der være tjent 260 mio. kr. De er da værd at tage med!«

Overvejer du at leje dine marker ud til jagt? Så opret en gratis annonce på forpagter.dk!
 

SÅDAN KAN JAGTVÆRDIEN FORØGES

  • Plant skov på minimum to hektar med skovrejsningstilskud på 32.000 kr. pr. hektar. Hektarstøtten bevares.
  • Plant energiafgrøder som pil eller poppel på minimum 0,3 hektar sammenhængende. Hektarstøtte og gødningskvote bevares.
  • Så vildtstriber langs grøfter, læhegn og bevoksninger i højst 10 meters bredde. Hektarstøtte bevares, men gødningskvote falder væk.
  • Plant beplantninger med træer og buske på 200-300 kvm.
  • Braklæg arealer op til 0,1 hektar. Velegnet til at arrondere marker.

Faktaboks

Overvejer du at leje ud til jagt?

Så opret en gratis annonce på forpagter.dk!

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.