Som økologer er vi meget glade for, at det ser ud til, at vi kan lave pligtige efterafgrøder med bælgplanter, for vi har arbejdet længe for at få denne mulighed«, siger Hans Erik Jørgensen, formand for L&F’s Økologisektion.
Han tilføjer, at de pligtige efterafgrøder uden bælgplanter ofte ikke bliver så kraftige hos økologer, når der ikke er så meget kvælstof at samle op i jorden. Det giver plads til rodukrudt, som skal bekæmpes med harven på et andet tidspunkt.
Med mulighed for at dyrke N-fikserende arter som efterafgrøde bliver der bedre mulighed for at etablere efterafgrøder, der er konkurrencestærke, og som sikrer næringsstoffer til den efterfølgende afgrøde.
For økologerne spiller det også ind, at ét kg kvælstof ofte har højere værdi end hos konventionelle landmænd. Det skyldes, at ét kg ekstra tilført kvælstof i de fleste tilfælde giver en større udbyttestigning end hos konventionelle landmænd, og at de økologiske afgrøder afregnes til en højere pris end konventionelle afgrøder.
Skal lykkes
Økologiske landmænd skal leve op til de samme regler som konventionelle landmænd, når det gælder pligtige efterafgrøder. De øgede udgifter til udsæden af blandingerne med N-fikserende efterafgrøder og de højere fradrag til eftervirkning stiller krav om, at efterafgrøderne skal prioriteres på lige fod med hovedafgrøderne. Men lykkes det, at etablere en effektiv N-fikserende efterafgrøde, så sætter det gang i en positiv spiral, hvor der tilføres kvælstof til sædskiftet, og der bliver lukket bedre af for kvik og andet problematisk ukrudt. Det resulterer i et mindre behov for bekæmpelse af rodukrudt og bedre muligheder for at opbygge kulstof i jorden.
Kommentarer