Afgrøder dyrkes i bede

Ser man Overgaard Gods fra oven, kan man ikke undgå at lægge mærke til det: Snorlige lange grøblerender og sirligt anlagte kanaler tegner et mønster, som fra oven mest af alt ligner en kæmpe mosaik.

Kører man rundt på det enorme inddæmmede område får man dog indtryk af at være i et slaraffenland for bønder. Store regulære marker. Nogle af dem knap fire kilometer lange. Afgrøderne dyrkes i 24 meter brede bede. Bedene er, ligesom markerne, fuldstændig jævne og adskilt af grøblerender med vand i.

Det er særpræget at se, og det er særpræget at dyrke.

Jorden varierer fra frugtbar dyndjord til det argeste sand. Lidt groft kan de 1.750 hektar på Overgaard Gods opdeles i tre: 650 hektar sandjord, der afvandes via grøblerender, 200 hektar dyndjord, der både er drænet på traditionel vis og afvandes med grøblerender, samt 900 hektar ’almindelig landbrugsjord’.

Vigtig afvanding

Over de seneste år er der gendrænet på 400 hektar på Overgaard Gods, ligesom en del af markerne er blevet jævnet med en scarber. Planeringen af markerne sker med en viden om, at få cm niveauforskel kan resultere i, at afgrødernes rødder enten sopper i vand - eller løber tør for vand. Lykkes det, er der til gengæld basis for at avle gode udbytter i både byg, hvede, rug, raps og frøgræs.

Ud over afvandingen har Morten Kjærgaard også fokus på at sikre en sund jord. Grøblerenderne definerer, hvor maskinerne skal køre, og giver dermed faste kørespor.

»Vi har praktiseret pløjefri dyrkning i en årrække og tilfører hvert år store mængder organisk materiale. Dels fra vores svineproduktion med 1.500 søer og salg af 30 kg smågrise, dels ved at modtage slam og kompost udefra«, siger Morten Kjærgaard.

Ud over at forbedre jordens dyrkningsegenskaber er det organiske materiale også med til at forebygge sandflugt.