Bælgplanter i efterafgrøder er måske på vej

Bælgplanter, der selv fiksererer kvælstof fra luften, er ikke tilladt i obligatoriske efterafgrøder i dag, fordi danske forskere har været bange for, at det ville føre til øget udvaskning af kvælstof.

Til gengæld har de været en vigtig ingrediens i de frivillige efterafgrøder, som især bruges af pløjefri dyrkere og økologer.

Men nu er der nye toner på vej.

I en ny rapport fra Aarhus Universitet sidestiller forskerne effekten af efterafgrøder med og uden N-fikserende bælgplanter - i forhold til at reducere risikoen for N-udvaskning. Begge efterafgrødetyper vurderes at have en årlig kvælstofeffekt på 12-45 kg kvælstof pr. ha.

For at kunne sidestille dem er der dog knyttet følgende krav til bælgplanter i efterafgrøder:

• Følges af vårsåede afgrøder.
• Kun vinterfaste arter.
• Optimal management, bl.a. ift. destrueringstidspunkt.
• Maks. antal bælgplantefrø.
• Minimum antal frø af ikke-bælgplanter.
• Eftervirkning på 50 kg N/ha.

Læs også: Fødevareministeren arbejder på sagen

Kun vinterfaste arter

Nogle af kravene virker rimelige, mens andre undrer.

F.eks. er kravet om vinterfaste bælgplanter på sandjord logisk - men hvorfor gælder de også på lerjord, hvor der ikke sker nær så stor udvaskning om vinteren som på sandjord.

»Kravet om vinterfaste arter er med, fordi bælgplanter ikke skal fryse ned for tidligt, da de mineraliserer hurtigt. Det kan diskuteres, om det skal gælde både sandjord og lerjord. Vi har ikke forsøg om, hvor vigtigt det er at bruge vinterfaste arter på lerjord.

Men vi er blevet bedt om at lave en anbefaling, som vi kan stå inde for, og så er vi nødt til at gå med livrem og seler, og har derfor ikke skelnet mellem sand og ler«, siger Ingrid K. Thomsen, der er forsker på Aarhus Universitet og en af rapportens forfattere.

Større eftervirkning

Et andet krav er en eftervirkning på 50 kg N pr. ha, hvilket er 25 kg højere end krav for efterafgrøder uden bælgplanter.

»Baggrunden for den større eftervirkning er en antagelse om, at bælgplanter giver mere kvælstof i systemet. De 50 kg N er fastsat ud fra modelberegninger - ligesom de 25 kg N er i dag«, siger Ingrid Thomsen.

Hun fortæller også, at kravet om maks. antal bælgplantefrø skyldes, at man i forsøg har set, at bælgplanter kan tage over i en efterafgrødeblanding. Gør de det, øges N-udvaskningen. Der er dog ikke forsøgsmæssig dokumentation for, at det lige præcis skal være maks. 25 pct. bælgplanter, som kravet siger.