Balaya er nu god-kendt i frøgræs

Effekten af det nye middel er i forsøgene på niveau med eksisterende midler - men lidt dyrere.

Først blev Balaya, der indeholder det nye triazol Revyzol plus Comet Pro, godkendt i korn. Nu er Balaya også godkendt mod svampesygdomme i frøgræs - i samme stadier og godkendelse som i korn. Godkendelsen er en såkaldt minor use, fortæller Jakob Skodborg Jensen fra BASF.

 

Det viser forsøgene

Balaya er afprøvet i landsforsøg i rajgræs i de sidste år.

»Balaya har ikke vist bedre effekt mod svampesygdomme i rajgræs end de eksisterende midler. Samtidig er det lidt dyrere. Så det er ikke på samme måde som i hvede et middel vi har gået og ventet på til frøgræs«, siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges.

Hun anbefaler, at man bruger Bell og Viverda i rajgræs, hvis man stadig har noget på lager, da de er stærkere på rust end Balaya. Samtidig skal de to midler bruges op i år, da de udgår.

»Alternativt kan man enten bruge Balaya - eller Comet Pro plus Orius Max/ Folicur Xpert. Effektmæssig ligger de to løsninger på niveau med hinanden mod rustsvampe«, siger hun.

God erstatning på sigt

Landskonsulent i frø, Barthold Feidenhans´l hilser godkendelsen af Balaya i frøgræs velkomment.

»Vi har mistet Bell og Viverda og risikerer at miste tebuconazolerne som Orius Max og Folicur Xpert - og så står vi meget tyndt. Her er Balaya en god erstatning. Det må bruges indtil vs. 40, så i rajgræs bør det indgå i første sprøjtning, da en evt. anden sprøjtning først er i vs. 47. Balaya må kun bruges indtil vs. 40«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.