Blomster er en god geschæft

Pluk selv blomster er en god forretning - og så giver det samtidig ros og anerkendelse.

Gennem de seneste tre år har Ole Holmenlund haft 0,2 hektar med pluk selv blomster.

»Det er vores bedste afgrøde, hvis man måler dækningsbidraget pr. hektar. Vi er dog meget bevidste om, at vi ikke skal have flere pluk selv blomster, end vi har nu«, siger Ole Holmenlund.

Han tilføjer, at pluk selv blomster kræver, at man bor ud til en trafikeret vej, og at der er gode forhold til parkering. Og nok så væsentligt skal man være villig til at bruge en halv dag om ugen på at trimme blomsterbedene og fjerne afblomstrede planter. Det er nemlig vigtigt, at kunderne får en god oplevelse, og at der altid er tilstrækkeligt mange blomster til, at alle kan plukke en flot buket.

Den gode dialog

Ud over det økonomiske bidrag giver blomsterne også en rigtig dialog med kunderne.

»Vi kunne selv lave buketterne. Det er dog ikke planen. Både fordi det vil give spild, hvis ikke alle buketter bliver solgt - og fordi det gør noget ved folk, når de selv får lov at bestemme præcist, hvilke blomster de vil have i buketten«, siger Ole Holmenlund.

Han tilføjer, at blomsterne giver meget ros og anerkendende ord med på vejen, og at kunderne generelt er rigtig gode til at huske at betale.

Faktaboks

Ole Holmenlund:

  • Driver Ny Holmegaard med 220 hektar ved Hårlev på Stevns.
  • Afgrøder: Engrapgræs, rødsvingel, rajgræs, strandsvingel, spinat, sukkerroer, ærter, vinterhvede, maltbyg.
  • Jordtype: JB 5-7.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.