Conservation Agriculture løser alle problemer

På DLG Innovation holdt fire landmænd indlæg om deres bedrift, og hvordan de ser på fremtiden.

Conservation Agriculture er fremtiden - det løser alle vore problemer. Win-win.«

Sådan lød det på DLG Innovation fra landmand Anne Arentoft Kristensen fra Kysinggård ved Odder, som driver et planteavlsbrug på 400 hektar med korn, græsfrø og hestebønner til fremavl. Og har maskinfællesskab med en nabo.

Fremstillingspris sænkes

»Fremstillingsprisen på afgrøderne skal ned, og det kan ske på to måder: Pløjefri dyrkning og samarbejde med naboer om maskiner,« sagde hun.

Lige nu er hun i gang med en omlægning til pløjefri dyrkning - indtil videre et harvet system. Men planen er at lægge om til Conservation Agriculture (CA) - et dyrkningssystem, der forener bæredygtighed og høj produktivitet. Det bygger på tre principper: 1. Minimal forstyrrelse af jorden (kun direkte såning). 2. Jorden er aldrig bar, men altid dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller afgrøderester. 3. Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk.

»CA er en helt anden måde at tænke på, hvor man aktivt arbejder med biologien. Det er meget mere end bare at skifte såmaskinen ud med en anden,« sagde hun. Og fremhævede følgende fordele på sigt:

Gødnings- og kemiforbruget falder. Styr på græsukrudt.

Mindre behov for trækkraft og maskin/dieseludgifter fal- der meget. Gavner klimaet.

Mere liv i jorden, bedre jordstruktur og mindre erosion.

Biodiversiteten stiger.

12 pct. af den danske jord drives pløjefrit. CA praktiseres stadig kun hos de få.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.