Efter et par år med blot 25-30 hektar med sneglebælg til frø øger DLF nu arealet.
»Der har været overskydende frø af sneglebælg på lagrene i et par år. Nu er beholdningerne dog på et så lavt niveau, at vi igen kan øge arelet til frøproduktion af sneglebælg«, siger Thomas Jørgensen, DLF Bornholm.
Han tilføjer, at der gennem generationer har været 8-10 bornholmske landmænd, som har dyrket sneglebælg til frø.
Til den kommende sæson tegnes kontrakt på 70 hektar. Thomas Jørgensen forventer, at det også vil være niveauet i de kommende år.
Han tilføjer dog, at arealet kan stige, hvis det bliver tilladt at dyrke bælgsædsafgrøder som lovpligtige efterafgrøder i Danmark.
Bornholmsk speciale
Tidligere, da sneglebælg var hyppigt brugt i græsblandinger, blev der også produceret sneglebælgfrø på Møn og Falster. Nu er hele produktionen samlet på Bornholm.
»Frøene er små, så der skal ikke bruges mange kg pr. hektar. Når udlæg til frøproduktion etableres, sås 5-6 kg sneglebælg frø pr. hektar. Ved brug af sneglebælg i græsmarksblandinger og ved eventuel iblanding i efterafgrøder, skal der bruges endnu mindre«, siger Thomas Jørgensen.
Han tilføjer, at sneglebælg ved etablering af græsmarker blot udgør et par procent af de 25-30 kg, der sås ud pr. hektar. Det svarer til ca. 0,5 kg sneglebælg pr, hektar.
Hvis det bliver tilladt at blande frø af bælgsædsarter i lovpligtige efterafgrøder, kommer bælgplanterne også kun til at udgøre en mindre del af udsædsmængden. Men med mange hektar efterafgrøder kan der blive tale om en betydelig stigning i efterspørgslen efter frø af sneglebælg.
Sneglebælg bidrager ud over binding af kvælstof fra luften til en øget biodiversitet. Det har betydning for vildtet, fugle og for bier og andre insekter, som søger efter nektar i markerne.
Sneglebælg blomstrer nemlig, ligesom hvidkløver, over en meget lang periode. Det er en fordel i forhold til bier og insekter, men det er en ulempe for frøavlerne, da afgrøden dermed ikke afmodnes på samme tid.
Kommentarer