Frankrig: Jeg er nødt til at dyrke mere bælgsæd for at have nok N i sædskiftet

Christian Knarreborg arbejder på at få mere N i jorden ad naturlig vej.

I de næste par år vil jeg lægge min markplan om, så jeg har flere afgrøder og mere bælgsæd. I dag dyrker jeg hvede, solsikke, sojabønner og hestebønner. Bælgplanterne udgør kun 20 pct. De skal op på 50 pct., så jeg får mere kvælstof ind i sædskiftet. Jeg kan tydelig se, at de øvrige afgrøder mangler kvælstof«, fortæller Christian Knarreborg.

Der er ikke ret mange husdyr og gylle i området. Og pelleteret økologisk gødning, f.eks. af slagteriaffald med 10 pct. N og 6 pct. P, koster 330 euro pr. ton. Så det er dyrt.

»Tidligere har jeg også dyrket ærter og kikærter, dog med varieren- de held. Økologiske ærter går typisk galt hvert fjerde år pga. mange lus, nattefrost under blomstring i april, eller ukrudt der er løbet løbsk. Det er svært at styre ukrudtet efter hvede - så skal man i hvert fald pløje«, siger han. Og fremhæver også raps og linser som gode forfrugter, som han vil dyrke.

Økomarkedet

Christian Knarreborg begyndte at lægge om til økologi i 2016 og var omlagt efter to år. Siden er økonomien i markdriften blevet bedre. Udbyttet er halveret, men omkostninger lavere og priserne fordoblet. Som økolog får man også både omlægningsstøtte og vedligeholdelsesstøtte i fem år plus almindelig EU-støtte hvert år.

»Tilskuddene er under pres. Og jeg er bange for, at økopriserne pludselig falder. Men det mener min rådgiver ikke sker på fem års sigt. Økoforbruget er stigende. Færre lægger om nu - og nogle går tilbage til konventionelt efter fem års omlægningstilskud. Samtidig stiger de konventionelle priser. Så jeg håber at forsætte økologien. Jeg kan rigtig godt lide det«, siger han.

Lige nu radrenser han solsikke og soja. Og så håber han på regn - for det er ret varmt i Frankrig nu.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.