Graduerer udsæden efter mange faktorer

Torben Lei kører såkort, udbyttekort, højdekort og satellitdata sammen.

Vi begyndte at så i onsdags og vil gerne så 90 ha førsteårshvede efter raps og 75 ha vinterbyg, som er fristen for tidligt sået vintersæd, inden på tirsdag i stedet for efterafgrøder«, siger Torben Lei.

Han erkender, at det er tidligt for hans sydlige egn. Især fordi de har problemer med ital. rajgræs på nogle marker.

»Der er en vis risiko ved at så så tidligt. Derfor har vi striglet rapsstubben et par gange. Dels for at få græsukrudtet til at spire, dels for at genere snegle. Vi sprøjter nok også med Topik i efteråret, udover Boxer/DFF«.

Gradueret udsæd

Torben Lei begyndte at graduere udsædsmængden sidste år.

»Udsæden er det, jeg får mest ud af at graduere, selv om det meste af min jord er ret ensartet. Jeg har langt om længe købt et softwareprogram, der laver såkort til GPS«.

Når han laver de graduerede såkort, tager han udgangspunkt i sidste års såkort fra såmaskinen, som har registreret de områder, han manuelt har givet mere eller mindre udsæd. Han opererer med fem mængder: normal, minus (lavninger) og tre niveauer opad.

»Så kører jeg udbyttekort fra mejetærskeren ind over såkortene. Højdekort kan også lægges på. Jeg sammenligner også med forårets satellitkort for at se, om pletterne med øget udsædsmængde er blevet tættere. Det er de ofte. Nogle steder hænger såkort, udbyttekort og satellitfotos fuldkommen sammen. Andre steder er det tydeligt, at udsædsmængden ikke var øget nok«, siger Torben Lei.

Han vil bygge videre på såkortene hvert år, så de bliver mere og mere nøjagtige.

»Det er godt at få det automatiseret, så elever og andre, der ikke kender markerne så godt som jeg, også kan graduere«.

Faktaboks

Torben Lei:

  • Driver Bækgaard på 600 ha ved Sønderborg. Jord: JB 6.
  • Præcisionsjordbrug med gradueret udsædsmængde og vækstregulering.
  • Afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, vinterhvede og vårbyg.
  • Markforsøg for LandboSyd.
  • Producerer 32.000 slagtesvin årligt. 5 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.